Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNye Toshiba Android TV lanceret i Danmark - FlatpanelsDK

Nye Toshiba Android TV lanceret i Danmark

07 Apr 2021 | Rasmus Larsen |

Det klassiske Toshiba-mærke bliver på ny synligt i det danske butiksbillede. Der lanceres 24- til 65-tommer Android TV med bred adgang til streamingtjenester.

Toshiba i Danmark

Da Japan i sin tid dominerede TV-markedet, var Toshiba sammen med JVC, Panasonic, Pioneer og Sony blandt de førende TV-mærker. Nu vender Toshiba retur, om end i en lidt anden form med skærme produceret under licens af Vestel. Satsningen har omdrejningspunkt i Googles Android TV-platform og LCD-teknologi. Det er to modelserier af skærme på 24- til 65-tommer, hvoraf alle skærme over 43-tommer har 4K-opløsning. Modellerne kaldes henholdsvis WA3B (HD) og UA6B (4K).

Toshiba UA6B

Fra Androids app-butik kan man finde apps til Amazon Video, Disney+, Netflix og YouTube såvel som danske streamingtjenester som DRTV og TV 2 Play. Der er indbygget Chromecast samt andre Google-funktioner. Læs også: Nokia gør comeback som TV-mærke i Danmark Toshiba-skærme skal ud og konkurrere i det lavere prissegment med mærker som Nokia, Sharp, TCL og Xiaomi. Det oplyses, at de nye Toshiba TV vil blive forhandlet af Salling Group, som står bag Bilka, Føtex og Wupti. Vejledende danske priser på UA6B-serien starter på 4.299 kroner, men skærmene sælges allerede markant billigere. Toshiba WA3B er tilgængelig nu sammen med 43-tommer Toshiba UA6B. De større skærme vil blive tilgængelige i Danmark fra ultimo april og frem.

Toshiba TV – specifikationer & priser

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |