Når elektronikkæden Power åbner sin nye butik i Ringsted på mandag den 12. april så bliver det med åbningstilbud på bl.a. OLED TV, 8K LCD TV, spilkonsoller og TV-lyd.
Power Ringsted åbning
Power åbner i næste uge sin 20. butik i Danmark, der samtidig bliver kædens første franchise-butik. Franchise-konceptet har været afprøvet i Norge.
- "Vores mål er hele tiden at komme så tæt på vores kunder som muligt og at give så mange som muligt adgang til lave priser på elektronik og hvidevarer. I Norge har vi i Power haft rigtig gode erfaringer med at nå endnu bredere ud via vores franchise-koncept, og nu tænker vi, at tiden – og Power – er moden til at indføre det her i Danmark. Og vi glæder os helt vildt," sagde Jesper Boysen, adm. direktør i Power, til Sjællandske Medier.
Traditionen tro markeres det med åbningstilbud. Der er bl.a. 48-tommer LG OLED til 6.666 kr. samt 65-tommer LG og Panasonic OLED til 9.999 kr. Der er desuden tilbud på spilkonsoller, medieafspillere, TV-lyd, 8K LCD TV og andet. Flatpanels har samlet det i Tilbudsjagten.
Butikken vil være at finde på Kosterparks Allé 10 i Ringsted på Midtsjælland.
Elektronikkæden oplyser, at besøgende pga. de nuværende restriktioner skal booke tid på forhånd. Det gøres på power.dk/ringsted.