Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNæste Apple TV får muligvis 120Hz support - FlatpanelsDK

Næste Apple TV får muligvis 120Hz support

06 Apr 2021 | Rasmus Larsen |

Flere referencer til 120Hz support er fundet i tvOS 14.5 beta-koden. 9to5Mac mener, at det kan være relateret til en ny hardware-generation af Apple TV.

120Hz Apple TV

Apple har tilsyneladende klargjort understøttelse af 120Hz output i version 14.5 af tvOS, der senere frigives offentligt. - "Multiple references to “120Hz” and “supports120Hz” have been added to tvOS’ PineBoard in the latest beta release. For those unfamiliar with the matter, PineBoard is the internal name of the system that controls the Apple TV interface, similar to the SpringBoard on iPhone and iPad. These references strongly suggest that Apple is at least internally testing a 120Hz mode for Apple TV," skriver mediet 9to5Mac. Den nuværende Apple TV 4K boks kan udsende 4K HDR i op til 60Hz via HDMI 2.0. 120Hz er muligt over HDMI 2.0, men det vil i så fald være begrænset til opløsning under 4K. For at tage 4K HDR og 120Hz i brug i samspil, kræver det, at man overgår til den højere båndbredde i HDMI 2.1. PlayStation 5 og Xbox Series X er de første to eksterne afspillere med HDMI 2.1.

Apple TV

Den nuværende Apple TV 4K understøtter 4K i op til 60Hz

120Hz vil gøre brugerfladen mere flydende. Spil kan også udnytte det. Hvad angår video, så vil det imidlertid kræve, at indholdsstudierne begynder at optage i 120 billeder per sekund. I dag optages så godt som alle film i 24 billeder per sekund. Den kommende 14.5 opdatering til tvOS vil desuden for første gang understøtte både heltals- og brøkfrekvenser, altså både 24,000fps og 23,976fps, som Flatpanels rapporterede i februar. Herudover tilføjes understøttelse af Xbox Series X og PS5's DualSense controllere. Opgraderet Apple TV-hardware har været længe undervejs. Den nuværende Apple TV 4K blev lanceret i september 2017. Bloomberg har tidligere skrevet, at en opgraderet version ligger i planerne for 2021. - Kilde: 9to5Mac



Flere nyheder

Chromecast med Google TV

09 Apr 2021 |

Rygte: Samsung vil købe OLED TV-paneler fra LG

09 Apr 2021 |

Første kig: Samsung's 110" microLED TV

08 Apr 2021 |

Nye Toshiba Android TV lanceret i Danmark

07 Apr 2021 |

Power åbner i Ringsted med bl.a. OLED TV til 6.666 kr.

07 Apr 2021 |

Sony lancerer Bravia Core med 'højeste streaming billedkvalitet'

06 Apr 2021 |