Xee-kanalen og Fox+ trækkes ud af grundpakken og bliver tilvalg hos YouTv. Herudover hæves point-prisen på Viaplay.
YouTv justerer sit udbud
YouTv, der sammen med YouSee ligger under Nuuday, ændrer ikke priserne på de fire tv-pakker, men omrokering af kanaler og streamingtjenester vil gøre det dyrere at kigge med. Det skriver Digitalt.tv.
Selskabets egen Xee-kanal, med bl.a. Premier League-fodbold, har hidtil været inkluderet i grundpakken, men bliver fremover tilvalg til 1 point. Det samme gælder Fox+ (4 point). Fremover består grundpakken til 199 kr/md udelukkende af DRTV og Paramount+ plus 3 mixpoint.
Xee ligger stadig i grundpakken hos YouSee.

YouTv ændrer i sine tv-pakker, så egen Xee-kanal ikke længere indgår
Ændringerne er trådt i kraft for nye kunder. Eksisterende kunder vil have adgang til kanalerne frem til den 3. maj 2021.
Læs også: Interview: YouTV har kig på partnere, TV-apps & streaming-kvalitet
Herudover vil Viaplay fra den 25. marts bliver dyrere hos YouTv. Viaplay (film/seriepakken) stiger fra 6 til 7 mixpoint.
YouTv's justeringer kommer i halen af en række andre ændringer på det danske tv-marked. Disney+ hævede prisen i februar, Viaplay hæver prisen per 31. marts og Telia TV hæver prisen fra maj 2021.
- Kilde: YouTv via Digitalt.tv