Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonRapport: Amazon fører an i spirende marked for forbundne TV-enheder - FlatpanelsDK

Rapport: Amazon fører an i spirende marked for forbundne TV-enheder

12 Mar 2021 | Rasmus Larsen |

Det globale salg af forbundne TV-enheder (Smart TV, streamere og konsoller) nåede ny rekord i 4. kvartal 2020, ifølge en rapport fra Strategy Analytics. Amazon har taget føringen.

Et spirende marked

Der blev verden over solgt 109,1 mio. forbundne TV-enheder i 4. kvartal 2020, og 305,3 mio. enheder (stigning på 7,6% år-over-år) for helåret 2020. Det viser tal fra analysefirmaet Strategy Analytics. - "Det globale salg af forbundne TV-enheder steg til en ny rekord i 4. kvartal 2020 og nåede 109,1 millioner enheder," skriver Strategy Analytics. "Amazon blev markedsleder for første gang med et salg på 13,2 millioner enheder og en markedsandel på 12,1%. Samsung gled ned på andenpladsen, mens Sony forblev nummer tre efter lanceringen af sin nye PS5-spilkonsol."

Q4 2020 forbundne TV

Amazon har, ifølge rapporten, lagt sig i spidsen målt på salg, båret frem af blandt andet FireTV Stick 4K, som blev den bedst sælgende streamingenhed i 2020. Amazon sælger endnu ikke sine FireTV-produkter i Norden. Læs også: Amazon Video optrapper i Danmark - "Amazon har haft stor succes med sin FireTV Stick 4K, som blev verdens bedst sælgende digitale mediestreamerenhed i 2020. Markedet er dog stadig fragmenteret, og der er stadig lang vej at gå i kampen om at opbygge TV-streamingplatforme i global skala i 2020'erne," siger Edouard Bouffenie, Senior Analyst, Strategy Analytics.

Yderligere vækst i 2021

Ifølge rapporten så halter Apple og Google bagefter på salg af egne enheder, men det skal bemærkes, at TV-skærme fra Sony, TCL, Xiaomi og andre er bygget på Googles Android TV-platform. På tilsvarende vis anvendes Rokus platform i TV-skærme fra TCL i USA, mens Amazons FireTV giver liv til skærme fra mindre mærker. Strategy Analytics har ikke frigivet tal for markedsandele mellem TV-platforme. Der blev i 2020 solgt 186 mio. Smart TV og 81 mio. mediestreamere. Analyseselskabet forventer yderligere vækst i 2021 i takt med, at flere seere søger mod streamingtjenester. I 2021 forventes Apple at lancere opgraderet Apple TV hardware mens Google vil starte bredere udrulning af Google TV sammen med partnere som Sony og TCL. - Kilde: Strategy Analytics

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |

Eksklusivt første kig: Sonys nye 2024 miniLED LCD og OLED TV

17 Apr 2024 |

Sony vender blikket mod 4000 nits som næste skridt for HDR

17 Apr 2024 |

Første lyt: Sonys 2024 Bravia Theatre soundbarer, 360-lydsystem

17 Apr 2024 |

DR melder om succes med nyt DRTV-arkivtilbud

17 Apr 2024 |