Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFilmstriben udvider med 400 danske kort- & dokumentarfilm - FlatpanelsDK

Filmstriben udvider med 400 danske kort- & dokumentarfilm

17 Feb 2021 | Rasmus Larsen |

Bibliotekernes streamingtjeneste, Filmstriben, får i marts knap 400 danske dokumentarer og kortfilm. Mere indhold med støtte fra Filminstituttet følger senere.

Filmstriben får mere indhold

Filminstituttet lukker sin streamingplatform, Filmcentralen for alle, og indholdet rykkes fra marts 2021 over på Filmstriben, som er bibliotekernes streamingtjeneste, hvorpå danskere kan låne film via deres lånerkort. Opdatering: Filmcentralen til undervisning og 'Danmark på film' består. Konkret betyder det, at 50 kortfilm og knap 350 danske dokumentarfilm, som er produceret primært i perioden 2008 til 2020, fra marts vil kunne streames fra Filmstriben. - "Med det fælles tiltag vil folkebibliotekerne i alle landets kommuner altså fremover stille langt flere kort- og dokumentarfilm til rådighed via Filmstribens fjernadgang," lyder det i en udmelding fra Filminstituttet og DBC, der står bag Filmstriben. "Initiativet skal også sikre, at alle kommende kort- og dokumentarfilm, som bliver produktionsstøttet af Filminstituttet, vil blive udgivet på Filmstriben."

Filmstriben på Apple TV

Filmstriben findes som app til bl.a. Apple TV

Man forventer, at indholdet vil kunne opnå større gennemslagskraft på Filmstriben, der foruden sin hjemmeside findes som apps til Apple TV, Android og iOS. Herudover understøttes AirPlay og Chromecast. Streaming på Filmstriben er uden beregning for brugeren, men bibliotekerne betaler en 'klikafgift', som deles med rettighedshaverne.

Fakta om aftalen

OM FILMENE De knap 400 dokumentarfilm og kortfilm, som nu kan ses på Filmstriben, har fået produktionsstøtte fra Filminstituttet. Der er knap 350 dokumentarfilm og 50 kortfilm. Størstedelen er produceret i perioden 2008 til 2020, suppleret af et mindre antal ældre film. OM FILMSTRIBEN Filmstriben er bibliotekernes streamingtjeneste. For at få adgang til at se filmene skal man være registreret som bibliotekslåner med et låner-id og et password. Alle kommuner i landet tilbyder fri adgang til at se film på Filmstriben. Kommuner har forskellige grænser for, hvor mange film man kan se om måneden. OM RETTIGHEDER Streaming på Filmstriben er gratis for brugeren, men biblioteket betaler en klikafgift til DBC, som deler pengene med rettighedshaveren. Filminstituttet ønsker med det nye samarbejde at bidrage til, at producenten selv indgår aftale om distribution med DBC. Producenten har mulighed for at indgå aftale med DBC i det første år efter filmens danske premiere. Producenten vil herefter selv modtage de indtægter, som filmen genererer via klikbetalingen, og kan aftale et eventuelt holdback for distribution via Filmstriben, således at filmen først er tilgængelig på et passende tidspunkt. Hvis producenten ikke indgår en distributionsaftale med DBC inden for filmens første leveår, vil Filminstituttet sikre befolkningens adgang til filmen et år efter filmens danske premiere. I så fald vil der ikke kunne etableres et yderligere holdback for distribution via Filmstriben. Herved indtræder Filminstituttet som aftalepart i forhold til DBC og modtager den indtægt, som filmen måtte generere via klikbetalingen.
Flatpanels
- Kilde: Det Danske Filminstitut, DFI



Flere nyheder

Danske priser på Sony 2021 OLED og LCD TV

05 Mar 2021 |

Disney-topchef: Nok ingen vej tilbage fra streaming-premierer

05 Mar 2021 |

Ny energimærkning på TV-skærme: Før og efter

05 Mar 2021 |

Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder

04 Mar 2021 |

Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil

04 Mar 2021 |

To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon

03 Mar 2021 |