Tyskland er næsten i mål med en ny lov, som kan få konsekvenser for bl.a. Smart TV-producenter, der nægter at opdatere og vedligeholde TV-platforme og apps.Smart TV skal opdateres
Bundesjustizministerium i Tyskland har i denne uge publiceret et lovudkast, som forpligter producenter af Smart TV, smartphones og andre enheder til at opdatere, vedligeholde samt sikre funktionalitet og sikkerhed i produktet efter købstidspunkt. Det skriver Heise. Reglerne vil ikke kun vedrøre Smart TV-platformen, men også apps, der var præ-installeret eller som kunne downloades på købstidspunktet. Apps, som producenten har gjort reklame for, vil blive betragtet som en del af købsaftalen. Forbrugeren vil have ret til at modtage nødvendige opdateringer, som sikrer, at apps og TV-funktioner fortsat kan afvikles på et Smart TV efter køb. Konkret for apps fremgår det, at de skal være "fejlfri" og at opdateringer skal tilbydes i minimum 2 år fra levering af produktet. Tidsperioden for opdatering af produktet i almindelighed er ikke fastsat og vil være en vurderingssag ift. hvad der "kan forventes som rimeligt af forbrugeren" samt typen af produkt. Forbrugeren vil have ret til at modtage opdateringer uanset om enheden er tilsluttet internettet eller ej. Lovændringen i Tyskland er med udgangspunkt i EUs "Sales of goods"-direktiv, som foreskriver, at reklamationsretten med omvendt bevisbyrde udvides til minimum 1 år og garantiperioden udvides til minimum 2 år. Andre dele af direktivet står til fortolkning i forbindelse med, at det implementeres i lokal lov i EU-landene.Der er flere eksempler på, at Smart TV begynder at miste apps og funktioner efter få årVidtrækkende problem
Problemet med manglende opdatering er vidtrækkende, også i Danmark. Flatpanels har dokumenteret adskillige sager om apps og funktionalitet, som forsvinder i Smart TV få år efter købstidspunktet. Smart TV-platformen i skærme fra LG (webOS), Samsung (Tizen) og Panasonic (MyHomeScreen) opdateres ikke til nyere versioner efter køb. I stedet forbeholdes nyeste version næste års modeller. Android TV fra Sony, Philips, Sharp, TCL og andre lanceres typisk med en tidligere version af Android, men opdateres til nyere versioner efter køb. Læs også: Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme I et eksempel fra lovudkastet tager det tyske ministerium udgangspunkt i en gennemsnitlig opdateringsperiode på 5 år. Ministeriet noterer sig samtidig, at visse produkter allerede på købstidspunktet leveres med en forældet version af styresystemet. Såfremt loven implementeres i Tyskland, som udkastet foreskriver, kan det også komme forbrugere i Danmark og andre lande til gavn idet det tvinger producenterne til at rette op på praksis. Det er målet, at loven skal træde i kraft i Tyskland i midten af 2021. - Kilde: Heise
Flere nyheder
Danske priser på Sony 2021 OLED og LCD TV
Sonys nye OLED-topmodel A90J starter på 22.000 kr.
Disney-topchef: Nok ingen vej tilbage fra streaming-premierer
"I’m not sure there’s a going back"
Ny energimærkning på TV-skærme: Før og efter
Dit TV er nu med overvejende sandsynlighed energiklasse G
Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder
Xbox's 'instant on' sparer brugerne for få sekunder, men det har en høj pris
Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil
Brugeren kan måle sin høreprofil via en iOS/Android-mobilenhed
To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon
UBR-X100 og UBR-X200 beskrives som universalafspillere