Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Wonder Woman 1984' skipper biografer & får streaming-premiere i Danmark - FlatpanelsDK

'Wonder Woman 1984' skipper biografer & får streaming-premiere i Danmark

10 Feb 2021 | Rasmus Larsen |

Efter adskillige forsinkelser og nedlukkede biografsale rykker superheltefilmen Wonder Woman 1984 direkte på streaming i Danmark.

Fra bio til hjemmebio

Wonder Woman 1984 skulle have haft premiere allerede i slutningen af 2019. Filmen blev udskudt og da corona-pandemien brød ud trak det hele i langdrag. Jule-premieren i 2020 i Danmark blev ligeledes forpurret. Nu får filmen i stedet streaming-premiere. Det skriver Kino.dk samt Soundvenue på baggrund af information fra Warner i Danmark. Danske biografer skal forblive lukkede foreløbigt indtil den 28. februar. Læs også: Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb Det bliver i form af en VOD-premiere, altså til køb eller leje særskilt.

Wonder Woman 1984

'Wonder Woman 1984' fra DC Comics / Warner Bros

HBO Nordic får senere tilgang af filmen som del af abonnementspakken, men rokeringen fra biograf til VOD ændrer ikke på, at det først sker senere på året, oplyser HBO til Flatpanels. Dermed følger Warner ikke modellen fra USA, hvor filmen fik direkte premiere på abonnementstjeneste HBO Max. Pandemien har en sendt række store film direkte på VOD- eller abonnementstreaming, herunder titler som Mulan, Soul, Greyhound og Scoob. Dato og pris er endnu ikke meldt ud, men Flatpanels jagter detaljer. - Kilde: Kino.dk, Soundvenue, HBO Nordic



Flere nyheder

Danske priser på Sony 2021 OLED og LCD TV

05 Mar 2021 |

Disney-topchef: Nok ingen vej tilbage fra streaming-premierer

05 Mar 2021 |

Ny energimærkning på TV-skærme: Før og efter

05 Mar 2021 |

Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder

04 Mar 2021 |

Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil

04 Mar 2021 |

To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon

03 Mar 2021 |