
TV 2 vil op på 1,3 mio. Play-abonnenter i 2025: "Vi står på en brændende platform"
TV 2s guldgrube, det traditionelle tv-marked, er vigende. Derfor lancerer TV 2 nu langt større streaming-investeringer frem mod 2025.Abonnementsbase skal fordobles
TV 2 har torsdag offentliggjort en opdateret koncernstrategi, der sætter streamingtjenesten TV 2 Play i en hoved- og nøglerolle. Play skal vokse kraftigt, og væksten skal drives af en ambitiøs og offensiv kommerciel, indholdsmæssig og digital strategi, hvor TV 2 investerer mere markant i Play.- "TV 2 skal fastholde positionen som den største udbyder af dansk indhold og public service. Det mål vil vi nå ved markant vækst på TV 2 Play og via en digital fokusering af TV 2s forretning, så vi i de kommende år kan levere public service på samme niveau som nu – også selv om forbrugernes tilgang til vores indhold er under stærk forandring," siger TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen, i en pressemeddelelse. TV 2 bebuder væsentligt øgede investeringer i Play for at nå målet om 1,3 millioner Play-abonnenter i 2025 – omtrent en fordobling i forhold til nu – for at bevare gennemslagskraften i mediemarkedet. Størstedelen af TV 2s indtægter kommer i dag fra det traditionelle tv-marked, men antallet af husstande med en tv-pakke falder i disse år, og det fortsætter. Samtidig ændrer forbrugervanerne sig radikalt, og kampen om streamingabonnenterne intensiveres måned for månedAnne Engdal Stig Christensen, adm. direktør, TV 2"Vi står på en brændende platform"
TV 2 er stærkt dominerende på flow tv. Mere end nogensinde med en seerandel på over 45%. Men i dagens streamingmarked – som er i kraftig vækst – står TV 2 ”kun” for cirka 10% af forbruget. Derfor er det afgørende for TV 2, at TV 2 Play vokser. Ellers undergraves TV 2-koncernens position langsomt, men sikkert. Det var nogle af budskaberne ved præsentationen af den nye strategi. - "TV 2 kom rigtigt godt igennem 2020. Samtidig er virkeligheden så paradoksal, at vi står på en brændende platform. Størstedelen af TV 2s indtægter kommer i dag fra det traditionelle tv-marked, men antallet af husstande med en tv-pakke falder i disse år hurtigere, end vi har set tidligere. Samtidig ændrer forbrugervanerne sig radikalt, og streamingkonkurrencen intensiveres måned for måned," siger Anne Engdal Stig Christensen "Vi har travlt, meget travlt. Hvis TV 2 skal være en stor spiller på streaming, er det nu, vi skal investere offensivt i vækst." TV 2-direktørens forventning er, at TV 2 Play, som i 3. kvartal 2020 rundede 700.000 abonnementer, har forudsætninger for at skabe vækst via de kommende investeringer i både indhold, kuratering og teknik.Anne Engdal Stig Christensen præsenterer strategien for TV 2 frem mod 2025. Foto: Ebbe Rosendahl / TV 2Markedsposition kræver indhold
TV 2 investerer løbende i nyt indhold for at holde på seere og abonnenter. TV 2 erhvervede i løbet af 2020 en række sportsrettigheder – eksempelvis landsholdsfodbold, EM-slutrunder i fodbold, Europa League- og Conference League-fodbold samt LaLiga – der rækker mange år frem. TV 2 investerer også løbende i dansk fiktion og reality, og TV 2 retter nu fokus mod at sikre Nyhedernes gennemslagskraft, når danskernes tv-vaner flytter mod streaming. Play skal eksempelvis være endnu bedre til at udnytte, at TV 2 har Danmarks eneste 24-timers-nyhedskanal, TV 2 News.
Flere nyheder
Danske priser på Sony 2021 OLED og LCD TV
Sonys nye OLED-topmodel A90J starter på 22.000 kr.
Disney-topchef: Nok ingen vej tilbage fra streaming-premierer
"I’m not sure there’s a going back"
Ny energimærkning på TV-skærme: Før og efter
Dit TV er nu med overvejende sandsynlighed energiklasse G
Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder
Xbox's 'instant on' sparer brugerne for få sekunder, men det har en høj pris
Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil
Brugeren kan måle sin høreprofil via en iOS/Android-mobilenhed
To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon
UBR-X100 og UBR-X200 beskrives som universalafspillere