Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGoogle lukker Stadia-spilstudie - FlatpanelsDK

Google lukker Stadia-spilstudie

02 Feb 2021 | Rasmus Larsen |

Googles spiltjeneste, Stadia, har fået en træg start og nu lukker man det Stadia-spilstudie, som skulle "reimagine the new generation of games". Selskabet vil fokusere på spil fra partnere.

Google opgiver spiludvikling

Google Stadia blev lanceret i november 2019. Det er en streamingtjeneste, hvor spil streames fra Google-servere ligesom film streames fra Netflix. I princippet kan spil således afvikles på enhver enhed med en tilsluttet controller, men opstarten har været træg. Selv efter lanceringen af gratis adgang, har Stadia haft svært ved at konkurrere mod PlayStation og Xbox. Nu lukker Google sit spilstudie, som skulle udvikle eksklusive AAA-spil til Stadia og "reimagine the new generation of games". Google sagde i sin tid, at det var spil, som ville være "only possible in the cloud". Lukningen bekræftes i et blog-indhold fra selskabet. - "Creating best-in-class games from the ground up takes many years and significant investment, and the cost is going up exponentially. Given our focus on building on the proven technology of Stadia as well as deepening our business partnerships, we’ve decided that we will not be investing further in bringing exclusive content from our internal development team SG&E, beyond any near-term planned games," skriver Phil Harrison, Vice President og GM, Google Stadia. Fremover vil man fokusere på partneres spil, der desuden udgives til konsoller og PC.

Google Stadia

Spilstudiet Stadia Games & Entertainment var tiltænkt nøglerolle. Foto: Stadia-lanceringen i 2019

Stadias fremtid er brugernes fremtid

Google Stadia er ikke en abonnementstjeneste i stil med Netflix, hvor man for en månedlig pris får adgang til et katalog. På Stadia købes de fleste spil enkeltvis ligesom det kendes fra Steam og konsollernes spilbutikker. Købte spil er typisk bundet til Stadia, hvorfor Stadias fremtid er brugernes fremtid. Tør forbrugere købe spil på en tjeneste, der ikke har succes? Det vil de kommende år vise. Senere på året lanceres Stadia app til Google TV og udvalgte LG TV. Den virker i dag på Chromecast Ultra samt visse andre enheder. - Kilde: Google



Flere nyheder

B&O slår et slag for miljøvenlige forbruger-værdier: "Game-changer"

17 Sep 2021 |

Disney+ er nu tilgængelig på Panasonic TV fra 2017 og frem

17 Sep 2021 |

Analytikere: Disneys armlægning med biograferne er kun på pause

16 Sep 2021 |

Samsung Display starter produktion af 90Hz OLED til laptops

16 Sep 2021 |

2021 TV Shootout: Sony A90J vinder 'King of 4K TV' – LG ZX er 'King of 8K TV'

15 Sep 2021 |