Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV virker med PS5 & Xbox Series X/S controllere fra tvOS 14.5 - FlatpanelsDK

Apple TV virker med PS5 & Xbox Series X/S controllere fra tvOS 14.5

02 Feb 2021 | Rasmus Larsen |

Den kommende tvOS 14.5 software til Apple TV åbner for PS5 DualSense og Xbox Series X/S controllere samt nye værktøjer til at begrænse sporing i apps.

tvOS 14.5 til Apple TV

Snart vil det være muligt at spille spil fra Apple Arcade og app-butikken på tvOS med en 'next-gen' controller. Foruden PS4 og Xbox One-controllere vil Apple TV og iOS-enheder blive kompatible med PS5 og Xbox Series X/S controllere. Apple har bekræftet forholdene for iOS 14.5 og Flatpanels har efterfølgende bekræftet, at support ligeledes er indbygget i tvOS 14.5 til Apple TV. Spil-controllere forbinder til boksen via Bluetooth. Understøttelse af rumble/haptisk feedback var allerede indbygget i tidligere versioner af tvOS, om end ikke mange spil på nuværende tidspunkt gør brug af det. Arcades The Pathless, der også er en PS5-lanceringstitel, gør brug af haptisk feedback i controllere på Apple TV. Den kommende tvOS 14.5 software, som frigives offentligt senere, vil desuden byde på nye værktøjer til 'App Tracking Transparency' for at give brugere bedre indsigt i praksis med sporing i apps. iOS 14.5 til iPhone/iPad åbner for AirPlay-support i Fitness+, som endnu ikke er kommet til Danmark. Dermed vil brugere kunne anvende fitness-tjenesten på AirPlay-kompatible TV fra LG, Samsung, Sony m.fl.

PS5 DualSense med Apple TV

tvOS 14.5 understøtter PS5 DualSense og Xbox Series X/S controllere

High-end spil på Apple TV

Udvidet controller-support er seneste skridt i en plan om at bringe "high-end spil" til iOS og tvOS, ifølge selskabet. Understøttelse af bevægelsessensorer, rumble og haptisk feedback, controller-lys, batteri-indikatorer, controller-højttaler, touchpad samt mus og tastatur kom til Apple TV sidste år. For nylig fik Apple TV desuden mulighed for trådløs spillyd med HomePod. Læs også: Nvidia Shield virker nu med PS5's DualSense & Xbox Series X/S controllere Rygtet vil vide, at selskabet arbejder på opgraderet Apple TV-hardware med en kraftigere systemchip samt egen spil-controller.



Flere nyheder

Danske priser på Sony 2021 OLED og LCD TV

05 Mar 2021 |

Disney-topchef: Nok ingen vej tilbage fra streaming-premierer

05 Mar 2021 |

Ny energimærkning på TV-skærme: Før og efter

05 Mar 2021 |

Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder

04 Mar 2021 |

Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil

04 Mar 2021 |

To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon

03 Mar 2021 |