Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple: Ny tvOS-software giver 'gennemsigtighed i app-sporing' - FlatpanelsDK

Apple: Ny tvOS-software giver 'gennemsigtighed i app-sporing'

28 Jan 2021 | Rasmus Larsen |

Ud over de privatlivs-deklarationer, som nu vises i app-butikken på iOS og tvOS, vil Apple med en kommende version af iOS og tvOS 14 introducere værktøjer til gennemsigtighed i app-sporing.

Større gennemsigtighed i app-sporing

Den 28. januar er – åbenbart – Data Privacy Day og Apple har i den anledning annonceret yderligere privatlivs-tiltag, som skal give brugere af deres enheder, herunder Apple TV, bedre indblik i praksis for sporing i apps. Selskabet introducerede senest privatlivs-deklarationer (privacy nutrition labels) for apps til iOS og tvOS. Et eksempel herpå ses nedenfor. Disse deklarationer opsummerer udviklerens privatlivs-politik for den pågældende app.

Facebook privacy

Privatlivs-deklaration for Facebook Watch app'en til tvOS (Apple TV)

Næste skridt bliver 'App Tracking Transparency', altså gennemsigtighed i app-sporing. Udrulningen starter med næste beta-opdatering, hvorefter det udrulles offentligt i foråret 2021 med en kommende opdatering af iOS 14 og tvOS 14, oplyser selskabet. App-udviklere vil fremover skulle indhente samtykke fra brugeren for at kunne spore brugerens data på tværs af apps og hjemmesider. I indstillingsmenuen vil brugere få nye værktøjer til at administrere app-tilladelser. - "And starting soon, with Apple’s next beta update, App Tracking Transparency will require apps to get the user’s permission before tracking their data across apps or websites owned by other companies. Under Settings, users will be able to see which apps have requested permission to track, and make changes as they see fit. This requirement will roll out broadly in early spring with an upcoming release of iOS 14, iPadOS 14, and tvOS 14, and has already garnered support from privacy advocates around the world," siger Apple.

Facebook protesterer

Facebook har protesteret offentligt mod de nye krav i iOS og tvOS, som tvinger selskaber som netop Facebook til at spørge brugeren om tilladelse først. Sporing på tværs af apps og hjemmesider er i dag bundet op på et såkaldt advertising ID, eller IDFA. Sporing via IDFA bliver fremover tilvalg i stedet for fravalg. Facebook argumenterer, at det vil ramme små virksomheder verden over, mens Apple siger, at de mener, at privatlivets fred er en grundlæggende menneskerettighed. Som del af dagens annoncering har Apple frigivet 'A Day in the Life of Your Data', som er en grafisk og pædagogisk rapport over praksis med sporing af brugerdata. - "Privacy means peace of mind, it means security, and it means you are in the driver’s seat when it comes to your own data," sagde Craig Federighi, senior vice president of Software Engineering, Apple. "Our goal is to create technology that keeps people’s information safe and protected. We believe privacy is a fundamental human right, and our teams work every day to embed it in everything we make."

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple eksperimenterer med sport i 8K 3D

29 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i april

29 Mar 2024 |

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Læk: Ny hvid Xbox Series X dropper UHD Blu-ray drevet

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |