Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAnalytiker: Hold øje med niche-streamerne - FlatpanelsDK

Analytiker: Hold øje med niche-streamerne

26 Jan 2021 | Per Fanefjord Laursen |

Den mest interessante vækstfaktor i 2021 er slet ikke Disney+; den kommer fra de mange nicheudbydere af streamet indhold. Sådan lyder prognosen fra medieanalytiker Thomas Bækdal, som Flatpanels har bedt byde ind.

Flatpanels opsøger i første kvartal 2021 nye og forskellige kilder, der kan fortolke og forecaste på det danske og internationale streamingmarked i 2021. 

Thomas Bækdal
Thomas Bækdal
Deriblandt medieanalytiker og 'digital native' Thomas Bækdal, som står bag mediesitet baekdal.com og som medieanalytiker har betragtet markedet fra alle sider af bordet – både bureau, virksomheder og medier. Thomas Bækdal giver herunder sit perspektiv på streaming-markedet: Q: Streaming som mediefænomen synes at være et umætteligt marked af uendelig skærmtid og betalingsvillighed. Hvordan lyder den generelle prognose for det globale (Vesten) streamingmarked i 2021?
Thomas Bækdal: Først og fremmest er vi midt i en trend, hvor den brede befolkning (i Vesten) skifter til streaming, så i det lys kan vi kun forvente fortsat stigning i markedet. Læg dertil, at 2020 selvfølgelig har boostet streamingforbruget ekstra på grund af virussen. Men det kan ikke nødvendigvis oversættes til, at den samlede skærmtid er umættelig. Tiden brugt foran en skærm er ikke uendelig.
Faktisk ser vi det modsatte; folk der bruger streamingtjenester, bruger mindre tid på TV, i forhold til hvad den ældre generation før brugte på traditionelt TV.
Q: Er markedets største vækstpotentiale i 2021, at mange husstande vil tegne flere abonnementer. At tre streamingabonnementer per husstand bliver det gængse?
Thomas: Præmissen om, at der kun findes 4-5 store streamingtjenester, som forbrugerne kan vælge imellem, holder ikke. Der er allerede langt mere end tre streamingabonnementer per husstand. Tænk på YouTubers, som har en Patreon, Twitch streamers, som man kan subscribe på, og nichekanaler, som fx. Formula 1 appen.
Der er også en anden vigtig faktor, der spiller ind. Vi må forvente en langt højere udskiftning af abonnenter. I gamle dage købte folk et kabel TV abonnement, som de havde i 20 år. Men i dag ser vi, at folk kun abonnerer på de kanaler, de finder interessante i øjeblikket, og er meget mere villige til at skifte, hvis en anden kanal har et show, som de vil se i stedet.
Q: Er der streamingudbydere, som vi ikke rigtig kender her i landet, men er værd at holde øje med, fordi de viser muskler på andre markeder?
Thomas: Markedet for helt store nye tjenester er ganske godt mættet med Disney+, Hulu, HBO, Prime etc. Jeg ser ikke så meget nyt der.
Der er mere potentiale i de mange meget mindre nichekanaler, som i fremtiden vil blive interessante. Ingen af dem vil naturligvis blive ligeså store som Netflix eller Disney+.
Læs også: Q&A med Anders Schäffner: Vild streaming-vækst fortsætter i 2021 Læs også: Tv-veteranen Keld Reinicke: De vigtigste streaming-trends i 2021 Læs også: Q&A: Udsigten for streaming-markedet i 2021



Flere nyheder

B&O slår et slag for miljøvenlige forbruger-værdier: "Game-changer"

17 Sep 2021 |

Disney+ er nu tilgængelig på Panasonic TV fra 2017 og frem

17 Sep 2021 |

Analytikere: Disneys armlægning med biograferne er kun på pause

16 Sep 2021 |

Samsung Display starter produktion af 90Hz OLED til laptops

16 Sep 2021 |

2021 TV Shootout: Sony A90J vinder 'King of 4K TV' – LG ZX er 'King of 8K TV'

15 Sep 2021 |