YouTube har endelig fået HDR-support på Xbox One X/S samt Xbox Series X/S. Det er Googles VP9-2 videoformat, som tages i brug.Endelig...
I vores dybdegående test af Xbox Series X noterede vi os, at HDR-support i YouTube fortsat manglede på trods af, at Microsoft helt tilbage i 2017 meldte ud, at YouTube "HDR support (is) coming soon". Nu har YouTubes HDR (High Dynamic Range), altså mulighed for større farve- og lysdynamik i billedet, endelig fundet vej til Xbox. Flatpanels kan bekræfte, at det virker på både Xbox On generationen (bekræftet på Xbox One S) og den nye Xbox Series X/S generation (bekræftet på Xbox Series X).YouTube 4K HDR på Xbox Series X (venstre) og YouTube 1440p HDR på Xbox One S (højre)VP9-2, ikke AV1
På Xbox Series X kan vi afspille World in HDR og Costa Rica, begge optaget af Jacob og Katie Schwarz, i 4K-opløsning med HDR og 60 billeder per sekund. Xbox One S leverer op til 1440p med HDR og 60 billeder per sekund. YouTube HDR på Xbox bruger Googles VP9-2 video-codec fremfor det nyere, licensfrie AV1-format, som Google, Microsoft, Netflix og andre mastodonter har lagt deres vægt bag. Baseret på vores undersøgelser kan Xbox Series X ikke dekode video i AV1, om end det kan være en softwarebegrænsning, som kan rettes med en fremtidig opdatering. Læs også: Test: Xbox Series X Vil du nyde YouTube i HDR på din Xbox, så kræver det blot, at du opdaterer til seneste version af app'en. Dit TV skal naturligvis være HDR-kompatibelt – og have skærmhardwaren til HDR.
Flere nyheder
Danske priser på Sony 2021 OLED og LCD TV
Sonys nye OLED-topmodel A90J starter på 22.000 kr.
Disney-topchef: Nok ingen vej tilbage fra streaming-premierer
"I’m not sure there’s a going back"
Ny energimærkning på TV-skærme: Før og efter
Dit TV er nu med overvejende sandsynlighed energiklasse G
Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder
Xbox's 'instant on' sparer brugerne for få sekunder, men det har en høj pris
Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil
Brugeren kan måle sin høreprofil via en iOS/Android-mobilenhed
To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon
UBR-X100 og UBR-X200 beskrives som universalafspillere