Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNordisk Film: Biograf-eksklusivitet står ikke til diskussion - FlatpanelsDK

Nordisk Film: Biograf-eksklusivitet står ikke til diskussion

22 Jan 2021 | Rasmus Larsen |

Til trods for pandemien, amerikanske filmstudiers beslutninger og digital succes til Druk, så står biografernes eksklusivitet, holdback-vinduet, ikke til diskusison, siger Nordisk Film til Kulturmonitor.

Hidtil uset niveau i Danmark

Nordisk Film er Danmarks største biografkæde og som distributør håndterer selskabet desuden filmrettigheder for partnere som Zentropa og Lionsgate. Heriblandt rettighederne til den danske succesfilm Druk. Netop Druk har på det digitale salg hjemme i stuerne præsteret på et hidtil uset niveau i Danmark siden den blev frigivet til streaming i juledagene – tre måneder efter biografpremieren. - "Foruden en Oscar indstilling og statuetter ved årets European Film Awards, har Druk solgt mere end 60.000 eksemplarer digitalt i Danmark. Salgstal på det niveau er hidtil uset i Danmark," oplyser Nordisk Film. Fra på mandag den 25. januar vil Druk også kunne lejes digitalt på tjenester som Apple iTunes, Blockbuster, Google Play og Rakuten.

Druk på iTunes

'Druk' har kunnet købes digitalt siden julen og kan lejes fra 25. januar. Her ses Apple iTunes

Druk ændrer ikke på sagen

60.000 solgte digitale eksemplarer af Druk blegner dog i forhold til de mere end 800.000 billetter, som filmen solgte i danske biografer. Nordisk Film har således heller ikke fundet anledning til at tage biografernes eksklusivitet op til revurdering. Der er tale om det såkaldte holdback-vindue på fire måneder imellem biograf- og hjemmepremiere. - "Det her kommer ikke til at forandre vores tilgang til, at film skal i biografen først og på home entertainment efterfølgende," siger Frederik Honoré, direktør for Nordisk Film Distribution, til Kulturmonitor. "Det er klart, at der er røre omkring det, fordi amerikanerne begynder at lave de ting, som de gør, men det må de selv stå på mål for. Det er ikke noget, vi har fundet anledning til at diskutere." Læs også: Biografer gør status på 2020: 46% fald i dansk billetsalg Udtalelsen er formentlig en henvisning til, at Warner Bros i USA vil give samtlige film i 2021 simultanpremiere på HBO Max og i biografer, mens Disney har rykket flere storfilm fra biografer til Disney+. Også andre amerikanske filmstudier pusler med planer om simultan og/eller digital premiere. - Kilde: Nordisk Film, Kulturmonitor



Flere nyheder

Danske priser på Sony 2021 OLED og LCD TV

05 Mar 2021 |

Disney-topchef: Nok ingen vej tilbage fra streaming-premierer

05 Mar 2021 |

Ny energimærkning på TV-skærme: Før og efter

05 Mar 2021 |

Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder

04 Mar 2021 |

Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil

04 Mar 2021 |

To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon

03 Mar 2021 |