Samsung har udmeldt officielle priser på sine "Neo QLED" LCD TV i Schweiz. 2021-modellerne med miniLED står generelt til at blive en tak dyrere end sidste års skærme.Priser på Samsung 2021 TV
Samsungs nye LCD TV med miniLED-baglys, der vil blive kendt som "Neo QLED", starter på 2000 schweiziske franc (ca. 14.000 kroner) for en 55-tommer skærm. Det er første udmelding om priser på 2021-modellerne. Schweiz har en moms-rate på 7,7%, så skærmene vil givetvis koste mere i Danmark, men ved at sammenligne med Samsungs schweiziske lanceringspriser i 2020, kan man udlede, at priserne generelt sættes lidt højere i år. Der er dog undtagelser idet visse store TV-formater får samme eller lidt lavere pris. Samsungs danske lanceringspriser i 2020 findes her.Samsungs 2021 "Neo QLED" LCD TV med den eksterne One Connect-boksSamsung fik sidste år kritik for at nedgradere sine 4K-modeller med henblik på at presse køberne mod 8K TV. Det vides endnu ikke, om samme forhold gælder i 2021. De mindre lysdioder (miniLED) bag LCD-panelet gør det muligt for producenten at implementere flere lyszoner, men der er ingen garanti for, at det er tilfældet. Vi må vente på, at Samsung eller vores egne undersøgelser kan bekræfte antallet af lyszoner. Ud over miniLED-delen, så fremhæver Samsung i 2021 funktioner som HDMI 2.1, VRR til spilbrug HDR10+ Adaptive der optimerer billedet ift. omgivelserne, en ny Game Bar-menu, slankt design samt en forbedret Neo Quantum videoprocessor. Følg nedenstående links for flere specifikationer i TV-databasen:
Priser: Samsung 2021 vs. 2020 TV (schweiziske franc, CHF)
2021 "Neo QLED" LCD TV | 2021 priser (CHF) | 2020 priser (CHF) | 2020 "QLED" LCD TV |
---|---|---|---|
QN85A (4K) | Q80A (4K) | ||
55" QE55QN85A | 1999 | 1599 | 55" QE55Q80T |
65" QE65QN85A | 2599 | 2199 | 65" QE65Q80T |
75" QE75QN85A | 3999 | 3999 | 75" QE75Q80T |
85" QE85QN85A | 5299 | 4999 | 85" QE85Q80T |
QN90A (4K) | Q90T (4K) | ||
50" QE50QN90A | 1999 | - | |
55" QE55QN90A | 2199 | 1999 | 55" QE55Q90T |
65" QE65QN90A | 2999 | 2899 | 65" QE65Q90T |
75" QE75QN90A | 4499 | 4299 | 75" QE75Q90T |
85" QE85QN90A | 5999 | - | |
QN95A (4K) | Q95T (4K) | ||
55" QE55QN95A | 2399 | 2199 | 55" QE55Q95T |
65" QE65QN95A | 3299 | 2999 | 65" QE65Q95T |
75" QE75QN95A | 4999 | 4499 | 75" QE75Q95T |
85" QE85QN95A | 6299 | 5999 | 85" QE85Q95T |
QN800A (8K) | Q800T (8K) | ||
65" QE65QN800A | 4299 | 4499 | 65" QE65Q800T |
75" QE75QN800A | 5999 | 5999 | 75" QE75Q800T |
85" QE85QN800A | 7999 | 6999 | 82" QE82Q800T |
QN900A (8K) | Q900T (8K) | ||
65" QE65QN900A | 6499 | 5999 | 65" QE65Q950T |
75" QE75QN900A | 7999 | 8499 | 75" QE75Q950T |
85" QE85QN900A | 10999 | 12999 | 85" QE85Q950T |
Flere nyheder
Danske priser på Sony 2021 OLED og LCD TV
Sonys nye OLED-topmodel A90J starter på 22.000 kr.
Disney-topchef: Nok ingen vej tilbage fra streaming-premierer
"I’m not sure there’s a going back"
Ny energimærkning på TV-skærme: Før og efter
Dit TV er nu med overvejende sandsynlighed energiklasse G
Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder
Xbox's 'instant on' sparer brugerne for få sekunder, men det har en høj pris
Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil
Brugeren kan måle sin høreprofil via en iOS/Android-mobilenhed
To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon
UBR-X100 og UBR-X200 beskrives som universalafspillere