Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony afslører 2021 'XR' OLED TV A90J & A80J – HDMI 2,1, lysere OLED-panel mm. - FlatpanelsDK

Sony afslører 2021 'XR' OLED TV A90J & A80J – HDMI 2,1, lysere OLED-panel mm.

07 Jan 2021 | Rasmus Larsen |

Sony har løftet sløret for nye OLED TV for 2021. 'Master' serien A90J har et mere lysstærkt OLED-panel og lanceres i op til 83-tommer. Sony introducerer også Google TV og 'Cognitive Processor XR'.

Sony 2021 OLED TV

Foruden modellinjen af 2021 LCD TV har Sony i dag præsenteret nye OLED TV for 2021: A90J og A80J. Selskabet præsenterer dem som "verdens første TV med kognitiv intelligens". De vil blive solgt som high-end 'XR' modeller og XR-betegnelsen bruges bredt til at blive anvendt bredt til at beskrive nye, opgradere video- og lydsystemer, herunder den opgraderede videoprocessor. - "Powered by the Cognitive Processor XR, the brain of the new BRAVIA XR, the televisions use a completely new processing method that goes beyond conventional AI, designed to replicate the ways humans see and hear. When we see objects, we unconsciously focus on certain points. Cognitive Processor XR, powered by cognitive intelligence, divides the screen into numerous zones and detects where the ‘focal point’ is in the picture. While conventional Artificial Intelligence AI can only detect and analyse picture elements like colour, contrast and detail individually, the new Cognitive Processor XR can cross-analyse an array of elements at once, just as our brains do," forklarede Sony.

Sony A90J 2021 OLED TV

Sony A90J 4K OLED. Foto: Sony

Sony tilføjede, at deres "Cognitive Processor XR også kan anlysere lydpositionen så lyden matcher præcis hvad er er på skærmen", herunder en funktion til at opkonvertere lyd til virtuel 5.1.2 kanals lyd. Den nye processors opgaver kunne ses som modstridende til Sonys budskab om at respektere skabernes vision for indhold, såkaldt "creator's intent". Selskabet peger i denne forbindelse på, at TV'ets billedprofil kaldet Personlig vil have mange af disse systemer deaktiveret. Sonys flagskib A90J vil blive tilgængelig i 55, 65 og 84 tommer og er den "lyseste OLED vi endnu har produceret" hvad angår både overordnet lysstyrke og maksimal lysstyrke, siger selskabet uden at sætte tal på. Det er muliggjort bl.a. ved hjælp af bedre køling, lyder det. Sidste års 48-tommer A9 vil fortsætte på markedet i 2021. Den mere prisvenlige A80J erstatter sidste års A8 (også kendt som A85/A87/A89), og bliver tilgængelig i 55, 65 og 77-tommer uden det mere lysstærke OLED-panel.

Sony A80J 2021 OLED TV

Sony A80J 4K OLED. Foto: Sony

HDMI 2.1 til 4K120 og VRR

En af de største opgraderinger er HDMI 2.1, som åbner for nye videomuligheder sammen med konsoller som PlayStation 5 og Xbox Series X. Sony introducerede sidste års sine første LCD TV med HDMI 2.1, men OLED TV fik dengang ikke opgraderingen. Både A90J og A80J vil have to HDMI 2.1 port, som begge supporterer 4K120 (4K ved 120 billeder per sekund) samt eARC (enhanced Audio Return Channel) for bedre lydsupport, VRR (Variable Refresh Rate) og ALLM (Auto Low Latency Mode). VRR og ALLM vil kræve en firmware-opdatering. Disse funktioner henvender sig primært til PC/konsolspil, hvor 4K120+VRR kan give mere flydende billeder med lavere forsinkelse. ALLM gør det muligt at auto-skifte til TV'ets Spil-profil. Læs også: Oversigt: 4K TV og 8K TV med HDMI 2.1 Sony fremhævede nye videosystemer som 'XR Motion Clarity' (erstatter 'X-Motion Clarity') og 'XR Upscaling' (en ny opslagstabel til bedre opskalering til 4K, ifølge selskabet). Skærmene vil naturligvis stadig have mange af de funktioner, som fandtes i 2020-modellerne, inklusiv Dolby Vision og Dolby Atmos, HDR10, HLG, IMAX Enhanced, Netflix Calibrated Mode mv. Herudover er A90J og A80J Calman Ready, så de nemmere kan kalibreres. De tilpasser sig omgivelsernes lyd via en 'Ambient Optimization' funktion, der spiller sammen med en lyssensor. A90J og A80J har en opgraderet version af de indbyggede lydsystem (Acoustic Surface Audio+), hvor selve OLED-panelet agerer højttalere. Der er nu en frontvendt subwoofer, der bruger OLED-paneler til at gengive de lave frekvenser. Det skulle ikke være synligt, siger Sony. Flatpanels har endnu ikke haft mulighed for at se eller høre skærmene i aktion idet CES i år afholdes virtuelt.

Sony Google TV

Android TV bliver til Google TV

Sonys 2021-modeller får en ny brugerflade idet Sony skifter fra Android TV til Google TV. Det er Googles nye brugerflade til TV-skærme, som blev lanceret sammen med den nye Chromecast. - "This line-up also introduces Google TV, a brand-new entertainment experience that brings together movies, shows, live TV and more from apps and subscriptions and organizes them just for you. Easily find something to watch with personalised recommendations and bookmark shows and movies to a single Watchlist to keep track of what to watch. Users can even add to their Watchlist from their phone or laptop with Google Search," sagde Sony. Nuværende apps, som er at finde på Android TV, vil fortsat kunne findes på Google TV, som bygger på Android-fundamentet. Læs mere om Sonys planer for Google TV her. 2021-modellerne lanceres også med Bravia Core, som er Sonys nye streamingtjenester, som tilbyder film i 4K HDR og 'IMAX Enhanced' i "kvalitet tilsvarende UHD Blu-ray med op til 80Mbps". Herudover er Sony gået sammen med Apple om at supportere AirPlay 2 til trådløs overførsel af mediefiler fra iOS/macOS-enheder til TV-skærmen samt HomeKit, som er Apples platform for det forbundne hjem. HomeKit lader brugeren styre visse funktioner af TV'et fra en iPhone eller med stemmekommandoer til Siri. Skærmene er kompatible med Google Assistant og Amazon Alexa via eksterne enheder. De kan også tage imod stemmekommandoer til Google Assistant via en indbygget mikrofon. Sonys fjernbetjening med bagbelyste knapper medfølger til begge OLED-modeller. Følg links til TV-databasen for yderligere information eller se tabellen nedenfor:
  • Sony A90J OLED TV - specifikationer
  • Sony A80J OLED TV - specifikationer
  • Priser og lanceringstidspunkter bekræftes senere.

    Sony 2021 OLED TV - specifikationer

    Sony A90JSony A80J
    Størrelser55, 65, 83"55, 65, 77"
    DesignOne slate designOne slate design
    Stand design2-way3-way
    Opløsning4K OLED4K OLED
    VideoprocessorCognitive Processor XRCognitive Processor XR
    Mere lysstærkt OLED-panel (XR OLED Contrast Pro)X
    XR Motion ClarityXX
    Acoustic Surface Audio+XX
    Bravia Core streamingXX
    HDMI 2.1 (4K120, VRR, ALLM, eARC)XX
    Google TVXX
    IMAX EnhancedXX
    Calman ReadyXX
    Netflix Calibrated ModeXX
    Ambient OptimizationXX
    AirPlay 2 & HomeKitXX
    HDR-supportHDR10, HLG, Dolby VisionHDR10, HLG, Dolby Vision
    Dolby AtmosXX
    Håndsfri stemmestyringGoogle AssistantGoogle Assistant



    Flere nyheder

    YouTube streamer nu i HDR på Xbox

    22 Jan 2021 |

    Nordisk Film: Biograf-eksklusivitet står ikke til diskussion

    22 Jan 2021 |

    'No Time to Die' og andre storfilm udsat på ny

    22 Jan 2021 |

    DR-rapport: Meget tyder på nye fald i flow-tv de næste år

    21 Jan 2021 |

    Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme – opdateret

    21 Jan 2021 |

    HBO Nordic udfases på mange Samsung Smart TV og PS3

    21 Jan 2021 |