Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG starter udrulning af AirPlay 2 og HomeKit til 2018 TV - FlatpanelsDK

LG starter udrulning af AirPlay 2 og HomeKit til 2018 TV

06 Jan 2021 | Rasmus Larsen |

LG har startet udrulning af Apple AirPlay 2 og HomeKit til TV-modeller fra 2018. Den kommer først til OLED (B8, C8, E8, G8, W8) og SK-serien af LCD TV. Senere til UK-serien af LCD TV.

AirPlay 2 og HomeKit

Apple og LG har tidligere lanceret AirPlay 2 og HomeKit funktionalitet på TV-modeller fra generationerne 2019 og 2020. LG lovede i foråret også at bringe funktionaliteten til sine ældre 2018-modeller. AirPlay 2 lader dig sende video eller skærmdele fra iPhone/iPad trådløst til TV-skærmen. HomeKit lader dig styre visse dele af TV'et fra en iOS-enhed eller via Siri. Læs også: Oversigt: TV med Apple TV app, TV+, AirPlay 2 og HomeKit Efter en mindre forsinkelse (oprindeligt hed planen oktober 2020), er ejere begyndt at melde om opdatering til firmware-version 05.30.02 på deres 2018 OLED TV. Firmwaren udrulles taktvist i forskellige regioner og til forskellige modeller. OLED- og SK-serierne ser ud til at stå først i køen, men de billigere SK LCD-modeller får også AirPlay 2 og HomeKit.

LG TVs - AirPlay 2 og HomeKit

Flere danskere har allerede modtaget opdateringen direkte på deres OLED TV. Alternativt kan opdateringen hentes til manuel installation på LG Danmarks supportside (version 05.30.02). LG's 2018 TV fik henover sommeren også Apple TV app. - Kilde: Flatpanels forum



Flere nyheder

YouTube streamer nu i HDR på Xbox

22 Jan 2021 |

Nordisk Film: Biograf-eksklusivitet står ikke til diskussion

22 Jan 2021 |

'No Time to Die' og andre storfilm udsat på ny

22 Jan 2021 |

DR-rapport: Meget tyder på nye fald i flow-tv de næste år

21 Jan 2021 |

Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme – opdateret

21 Jan 2021 |

HBO Nordic udfases på mange Samsung Smart TV og PS3

21 Jan 2021 |