Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple TV app på vej til Android TV & Chromecast med Google TV - FlatpanelsDK

Apple TV app på vej til Android TV & Chromecast med Google TV

17 Dec 2020 | Rasmus Larsen |

Apple TV app'en (med Apple TV+ og iTunes-film) lanceres på Chromecast med Google TV i starten af 2021. Den kommer desuden til diverse Android TV-enheder i fremtiden.

Apple TV på Google TV

Ikke lang tid efter, at Apple Music fandt vej til selskabets smart-højttalere, har Google annonceret, at man er nået til enighed med Apple om at lancere Apple TV app'en på flere enheder. - "With the addition of the Apple TV app, Chromecast with Google TV users can access Apple TV+ (you’ll need a paid subscription). This makes the Chromecast with Google TV one of the only streaming devices with all the major video subscriptions," sagde Jonathan Zepp chef for Media & Entertainment, Android og Google Play.

Chromecast with Google TV

Den nye Google TV brugerflade på Chromecast

Apple TV app'en giver adgang til TV+ indhold som Ted Lasso, The Morning Show og Greyhound. Det vil desuden være muligt at streame film fra iTunes-kataloget. Google tilføjer, at Apples indhold vil kunne ses "i dine personlige anbefalinger og søgeresultater". Google TV er den nye brugerflade, som findes på den nye Chromecast. Denne enhed lanceres først senere i Danmark. Android TV er det styresystem, som anvendes i Sony, Philips og TCL TV samt bokse som Nvidia Shield. Det er planen, at Google TV-brugerfladen senere skal udrulles på visse Android TV-enheder. Læs også: Ny Chromecast med Google TV har fuld brugerflade & fjernbetjening Apple TV app'en findes også på enheder som Apple TV 4K, visse LG, Samsung og Sony TV, Roku og Amazon FireTV. Google siger, at app'en lanceres på Chromecast med Google TV i starten af 2021 og "flere enheder med Android TV OS i fremtiden".



Flere nyheder

YouTube streamer nu i HDR på Xbox

22 Jan 2021 |

Nordisk Film: Biograf-eksklusivitet står ikke til diskussion

22 Jan 2021 |

'No Time to Die' og andre storfilm udsat på ny

22 Jan 2021 |

DR-rapport: Meget tyder på nye fald i flow-tv de næste år

21 Jan 2021 |

Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme – opdateret

21 Jan 2021 |

HBO Nordic udfases på mange Samsung Smart TV og PS3

21 Jan 2021 |