Discovery, Inc. lancerer den nye streamingtjeneste Discovery+, der skal udvikles til at blive den førende streamingtjeneste indenfor underholdning i dokumentargenren – Discoverys kendte varemærke.Dplay udfases
Det oplyste præsident og administrerende direktør David M. Zaslav, Discovery Inc., onsdag aften under en live virtuel præsentation. Streamingtjenesten lanceres i USA den 4. januar 2021 i partnerskab med det amerikanske teleselskab og internetudbyder Verizon. Derefter følger en global udrulning i 25 lande, der er i gang. Konsekvensen på det nordiske marked er, at den eksisterende streamingtjeneste, Dplay, lægges i graven efter seks år. I løbet af januar vil Dplay blive rebranded til Discovery+ på tværs af hele Norden. - "For Dplay-kunder i Norden betyder det, at de til januar vil blive mødt af et helt nyt brand. De får adgang til det samme indhold, som de har i dag, og endnu mere originalt indhold i fremtiden – og derudover vil vi gradvist integrere vores sportsindhold i vores nye streamingbrand," siger direktør for Discovery Nordics, Nicklas Norrby, i en pressemeddelelse. Drivkraften for Discovery+ bliver det enorme programkatalog med de velkendte Discoverygenrer, hvor fokus er populær videnskab, teknologi og historie. I de senere år suppleret af reality-lignende formater og underholdningsformater med et videnskabeligt islæt.
Frister med OL
I Europa går Discovery+ også til abonnenterne med Eurosports lokale udbud af sportsgrene, som omfatter Grand Slam tennis, cykelsportens Grand Tours, motorsport, fodbold og vintersport. Allerede til sommer kan Discovery+ friste abonnenterne med komplet dækning af De Olympiske Lege i Tokyo 2021, det gælder også Vinter OL samme år, oplyste den internationale Discovery chef, JB Perrette, CEO for Discovery International, under den live præsentation. Prisen for Discovery+ i Danmark bliver den samme som i dag for Dplay. Et ”Underholdning” abonnement koster 99 kr./md. og et ”Sport & Underholdning” abonnement koster 179 kr./md.Fakta om Discovery+
Flatpanels
Hvad er discovery+? discovery+ er Discoverys nye globale streamingtjeneste og det nye globale hjem for underholdning fra virkelighedens verden. Dplay vil blive rebranded som discovery+ i Danmark i løbet af januar 2021. Hvad sker der med Dplay? Dplay vil blive rebranded som discovery+ i løbet af januar 2021. Hvornår ændrer Dplay navn til discovery+? I løbet af januar 2021. Hvad kommer discovery+ til at koste? Prisen er den samme som i dag. Et ”Underholdning” abonnement koster 99 kr./md. og et ”Sport & Underholdning” abonnement koster 179 kr./md. Hvad sker der med Dplay appen? Re-brandingen sker automatisk på nettet, mens du på din app vil skulle lave en opdatering.
Flere nyheder
Nordisk Film: Biograf-eksklusivitet står ikke til diskussion
Druk ændrer ikke på sagen
'No Time to Die' og andre storfilm udsat på ny
Også 'Ghostbusters: Afterlife', Uncharted og Cinderella
DR-rapport: Meget tyder på nye fald i flow-tv de næste år
Hovedkonklusioner om tv fra DRs årlige medierapport
Usmart TV: Forsvindende apps og flygtige platforme – opdateret
Opdateret til 2021-forhold. Vi giver 'Smart TV' et kritisk eftersyn
HBO Nordic udfases på mange Samsung Smart TV og PS3
De Smart TV, som HBO var bundet eksklusivt til i opstarten