Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Dandara' & 'Sneaky Sasquatch' kåret til årets spil på Apple TV, Arcade - FlatpanelsDK

'Dandara' & 'Sneaky Sasquatch' kåret til årets spil på Apple TV, Arcade

02 Dec 2020 | Rasmus Larsen |

Apples årlige App Store-prisuddeling omfatter nu også apps og spil til Apple TV. Selskabet mener, at Disney+ er årets app, mens Dandara og Sneaky Sasquatch er årets spil.

Bedste apps i 2020, ifølge Apple

I en slags hyldest til partnere og egne platforme, uddeler Apple årligt priser for bedste apps. Kåringerne har i tidligere år givet de fremhævede apps og spil et betydeligt boost på en af verdens største platforme for apps. I App Store Best of 2020 har selskabet kåret Disney+ som årets app til Apple TV. Årets spil til Apple TV er Dandara Trials of Fear fra Raw Fury. Det er et platformsspil i retro-stil, som også findes til bl.a. PS4, Xbox One og Nintendo Switch. Årets spil på Arcade-tjenesten er Sneaky Sasquatch fra RAC7. Det kan nok bedst beskrives som 'GTA for børn'.

Apple TV Best of 2020

Venstre: Sneaky Sasquatch. Højre: Dandara Trials of Fear

- "This year, more than ever before, some of our most creative and connected moments happened in apps. This was thanks to the amazing work of developers who introduced fresh, helpful app experiences throughout the year," sagde Phil Schiller, Apple Fellow. Læs også: Apple TV: Bedste spil fra Apple Arcade & App Store App-butikker bliver i stigende grad en del af vores hverdag. En undersøgelse, bestilt af Apple, konkluderer, at selskabets app-butik i et eller andet omfang bidrager med over 500 mia. dollars i salg årligt. Den anden store, næsten verdensomspændende app-butik, Google Play, styres af Google. Digitale butikker på PlayStation og Xbox oplever ligeledes markant vækst i disse år i takt med, at køberne dropper fysiske skiver. I 2020 er der blevet lagt yderligere pres for netop Apple for at sænke den kommission, som selskabet tager af salg. Det udmundede tidligere på måneden i en beslutning om at sænke kommissionsraten til 15% for mindre udviklere fra 1. januar 2021. De 10 priser under App Store Best of 2020 fremgår nedenfor.

App Store Best of 2020

Årets iPhone app: Wakeout! Årets iPhone spil: Genshin Impact Årets iPad app: Zoom Cloud Meetings Årets iPad spil: Legends of Runeterra Årets Mac app: Fantastical Årets Mac spil: Disco Elysium Årets Apple TV app: Disney+ Årets Apple TV spil: Dandara Trials of Fear Årets Apple Watch app: Endel Årets Apple Arcade spil: Sneaky Sasquatch
Flatpanels



Flere nyheder

Bloomberg: Apple arbejder på kombineret Apple TV-boks & HomePod-højttaler

12 Apr 2021 |

Danske priser på LG C1 og B1 OLED TV

12 Apr 2021 |

Paramount udskyder sine storfilm yderligere

12 Apr 2021 |

Logitech stopper salget af Harmony universal-fjernbetjeninger

11 Apr 2021 |

Chromecast med Google TV

09 Apr 2021 |

Rygte: Samsung vil købe OLED TV-paneler fra LG

09 Apr 2021 |