Sony vil have fem PS5-spil klar fra egne studier. En håndfuld eksisterende og nye spil fra andre studier vil også være optimeret til PS5. Visse vil have 120fps – men sjældent i 4K.Lanceringstitler til PS5
Vi publicerede for nylig en liste over spil, som vil være optimeret til Xbox Series X/S ved lancering. Her er en lignende liste for lanceringstitler til PlayStation 5, sammen med information om video/lyd. Sonys spilstudier vil have fem spil klar til lanceringsdagen: Astro's Playroom, Demon's Souls, Marvel's Spider-Man Remastered, Marvel's Spider-man: Miles Morales og Sackboy: A Big Adventure. På de officielle PS5-spilsider kan man finde yderligere information om opløsning, billedfrekvens, lyd (Tempest 3D), hurtig loading samt niveauet af DualSense-support – altså Sonys nye spil-controller. Eksempelvis angives Marvel's Spider-man: Miles Morales med 4K HDR samt valgfri 60fps 'performance mode' (ved lavere opløsning). Spillet vil byde på Tempest 3D-lyd, hurtig loading samt adaptive triggere og haptisk feedback med DualSense. Demon's Souls vil give valg mellem 4K-tilstand og HFR-tilstand, foruden Tempest 3D og haptisk feedback med DualSense.PS5-spilsiden for 'Spider-man: Miles Morales' angiver 4K HDR og en valgfri 60fps tilstandSpil fra tredjeparts-studier, som vil kunne spilles på PS5 på lanceringsdagen, dækker over store titler som Assassin's Creed: Valhalla og DiRT 5. Visse eksisterende spil optimeres til PS5 med forskellige video/lyd opgraderinger. Her er det lidt sværere at blive klog på de konkrete forhold, da spillene ikke fremgår af den officielle PlayStation-side. Udviklerne skal bekræfte detaljerne titel-for-titel. Visse spil vil blive opgraderet til PS5 uden beregning, mens andre skal købes igen (hvis du vil have PS5-forbedringerne vel at mærke – PS4-spil vil uden videre fungere på PS5). En lille håndfuld spil vil understøtte 120fps, altså 120 billeder per sekund, hvilket giver mere flydende spilafvikling. Det vil dog sjældent være i 4K-opløsning og ikke med ray-tracing aktiveret. Spil med 120fps tæller DiRT 5, Call of Duty: Black Op Cold War og Devil May Cry 5. PlayStation 5 lanceres i USA og visse andre regioner den 12. november. Danmark og Europa må vente til den 19. november.PS5 lanceringstitler fra Sony
Video Billedfrekvens Lyd DualSense Astro's Playroom ? ? Tempest 3D-lyd Haptisk feedback, adaptive triggere Demon's Souls 4K (4K Mode) 60 fps (HFR mode) Tempest 3D-lyd Haptisk feedback Marvel's Spider-Man Remastered 4K HDR, ray-tracing 60 fps (performance mode) Tempest 3D-lyd Haptisk feedback, adaptive triggere Marvel's Spider-Man: Miles Morales 4K HDR, ray-tracing 60fps (performance mode) Tempest 3D-lyd Haptisk feedback, adaptive triggere Sackboy: A Big Adventure ? ? Tempest 3D-lyd Haptisk feedback PS5 lanceringstitler fra andre studier
FlatpanelsHD
Assassin's Creed: Valhalla Borderlands 3 Bugsnax Call of Duty: Black Ops - Cold War Devil May Cry 5: Special Edition Destiny 2: Beyond Light DiRT 5 Fortnite Godfall Just Dance 2021 Maneater Mortal Kombat 11 Ultimate NBA 2K21 No Man's Sky: Next Generation Observer: System Redux The Pathless Planet Coaster Watch Dogs Legion
Flere nyheder
Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder
Xbox's 'instant on' sparer brugerne for få sekunder, men det har en høj pris
Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil
Brugeren kan måle sin høreprofil via en iOS/Android-mobilenhed
To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon
UBR-X100 og UBR-X200 beskrives som universalafspillere
Sonys PlayStation Store dropper filmkøb/leje
PlayStation Store på PS4 og PS5 skal ikke længere sælge film
Viaplays sportspakke stiger med svimlende 110 kr/md.
Og endnu en prisstigning kan være på vej for sportskunder
Oversigt: Samsung 2021 TV
"Neo QLED" i 8K og 4K. Bedre lyd, nye smart-funktioner. Få overblikket