Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'Das Boot' bliver første tv-serie udsendt i 8K - FlatpanelsDK

'Das Boot' bliver første tv-serie udsendt i 8K

28 Oct 2020 | Rasmus Larsen |

Sæson tre af Das Boot bliver den første tv-serie, som bliver tilgængelig for seere i 8K-opløsning. Det sker i samarbejde med Samsung, men danskere bliver næppe de første i køen.

'Das Boot' i 8K

De to første sæsoner af Das Boot er udsendt i 4K-opløsning. Med tredje sæson hæver Sky Studios og Bavaria Fiction ambitionsniveauet og rykker til 8K-produktion. Serien får også Dolby Atmos-lydspor. - "'Das Boot' is the first worldwide series to be produced in 8K and Dolby Atmos. Thanks to the outstanding image quality and three-dimensional soundscapes, we can portray the individual characters and storylines in an even more emotional and tangible way, and create a truly immersive experience for the audience. Thanks to the new cooperation with Samsung and long-standing partnerships with Dolby and of course Sky Studios, we are very excited to produce the third season of 'Das Boot' using state-of-the-art technology," siger Moritz Polter og Jan S. Kaiser, producere på Das Boot, Bavaria Fiction. Selskabet siger, at samarbejdet med Samsung vil gøre tredje sæson tilgængelig i 8K-opløsning til Sky Q-abonnenter med et Samsung 8K TV. Ingen yderligere praktiske eller tekniske detaljer blev afsløret, men Sky bekræfter dog, at optagelserne ikke er startet endnu.

Das Boot sæson 3 i 8K

Første 8K-serie, men...

Das Boot bliver, med mindre noget ændrer sig i mellemtiden, første tv-serie som produceres fra start til slut og gøres tilgængelig i 8K-opløsning. Det bliver dog langt fra den første titel, som er optaget med 8K-kameraer. Netflix har brugt RED Helium 8K kameraet til at optage serier som Lost in Space (sæson 2), The Politician og Our Planet, mens Amazon har eksperimenteret med 8K i The Tick. Til en 8K vs. 4K undersøgelse renderede Pixar scener fra Brave og A Bug's Life i 8K, og Warner har scannet Dunkirk i 8K fra 70mm-rullen. Flatpanels har tidligere set 8K-klip fra Dunkirk baseret på det nyscannede materiale, men billedet fremstod ikke specielt "8K" pga. den lave billedfrekvens på 24 billeder per sekund. Læs også: 4K vs. 8K: Dobbel blindtest viser at få personer kan se forskel Das Boot er et symbolsk skridt fremad for branchen og en sejr for Samsung, som i særdeleshed har været ivrig for at positionere 8K som næste skridt inden for high-end TV. Serien kommer dog næppe til at ændre landskabet i betydelig grad, idet Sky Q er begrænset til nogle få regioner; Danmark ikke omfattet. Det oplyses ikke, om der foreligger planer om senere at gøre serien tilgængelig i 8K på andre tjenester i regoner, hvor Sky Q ikke findes. Sky har ikke sat premieredato på tredje sæson af Das Boot. - Kilde: Sky Deutschland via 4KFilme

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |