Xbox Series X håndterer HDR10+. Den håndterer også Dolby Vision til streaming og spil (senere), men angiveligt ikke på UHD Blu-ray. Sony har slet ikke annonceret Dolby Vision-support til PS5.Opdateret 10.11.2020: Vi har fået fingre i Xbox Series X on der er ingen tegn på HDR10+ support. Microsoft oplyser i den forbindelse, at udmeldingerne om HDR10+ ikke er korrekte. Tabellen er blevet opdateret.Ingen Dolby Vision på UHD Blu-ray
Næste generation af spilkonsoller vil have bred understøttelse af HDR10-formatet, hvilket vil sige i streaming-apps, spil og UHD Blu-ray. HDR10 er det grundformat, som alle HDR-kompatible TV forstår. Hvad angår premium HDR-formater, med dynamiske metadata, såsom HDR10+ og Dolby Vision, så er er forholdene mere komplicerede. Microsoft har bekræftet, at Xbox Series X vil understøtte Dolby Vision i streaming-apps og for første gang i konsolspil (fra 2021) samt HDR10+ i en eller anden form (via Polygon) – yderligere detaljer følger. Læs også: Xbox Series X/S første konsoller med Dolby Vision + Atmos i spil Xbox Series X klarer derimod ikke Dolby Vision på UHD Blu-ray-delen på nuværende tidspunkt. Sådan lyder det fra Digital Foundrys John Linneman og et par andre folk med tidlig adgang til konsollerne. Xbox One X havde en lignende begrænsning, men mange havde forventet, at Microsoft ville rette op på det med Xbox Series X. Det er en mulighed, at support kan tilføjes senere.Ingen Dolby Vision på PS5?
Mere overraskende er situationen for PlayStation 5. Sony har ikke annonceret planer, ved lancering eller senere, om at understøtte Dolby Vision i nogen form på PS5. Det er derfor heller ikke overraskende, at Dolby Vision ikke virker med UHD Blu-ray-drevet i den dyrere version af PS5, ifølge ovenfornævnte kilde. Det er uoverensstemmende med Sonys strategi på TV-skærme, hvoraf flere modeller understøtter Dolby Vision-formatet. Kan det tilføjes senere på PS5? Måske. Hvad angår HDR10+ support i PS5, så er det næppe på bordet. Sonys TV-afdeling har allerede afvist ærkerivalens format. Dolby Vision og HDR10+ er ikke afgørende faktorer og grundformatet HDR10 vil levere en god billedoplevelse, hvis du har et godt HDR TV, men det er ikke desto mindre en smule nedslående at konstatere, at disse kraftfulde maskiner mangler funktionalitet, som kan findes i forholdsvis billige UHD Blu-ray-afspillere.- Kilde: Microsoft, Sony, John Linneman, PolygonNye konsoller: Bekræftet HDR-formatsupport
* via senere opdatering
PlayStation 5 Xbox Series X Streaming apps Gaming UHD Blu-ray Streaming apps Gaming UHD Blu-ray HDR10 HDR10+ Flatpanels Dolby Vision *
Flere nyheder
Rapport: Xbox Series X/S 'tænd straks' kan koste brugerne milliarder
Xbox's 'instant on' sparer brugerne for få sekunder, men det har en høj pris
Philips 2021 TV kan matche lyden til din personlige høreprofil
Brugeren kan måle sin høreprofil via en iOS/Android-mobilenhed
To UHD Blu-ray-afspillere fra opstartsfirmaet Reavon
UBR-X100 og UBR-X200 beskrives som universalafspillere
Sonys PlayStation Store dropper filmkøb/leje
PlayStation Store på PS4 og PS5 skal ikke længere sælge film
Viaplays sportspakke stiger med svimlende 110 kr/md.
Og endnu en prisstigning kan være på vej for sportskunder
Oversigt: Samsung 2021 TV
"Neo QLED" i 8K og 4K. Bedre lyd, nye smart-funktioner. Få overblikket