Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFørste HDMI 2.1 receivere har angiveligt defekt HDMI 2.1 chip - FlatpanelsDK

Første HDMI 2.1 receivere har angiveligt defekt HDMI 2.1 chip

26 Oct 2020 | Rasmus Larsen |

Nyeste generation af AV-receivere fra Denon, Marantz og Yamaha har en fejlbehæftet HDMI 2.1 chip og problemet kan ikke nødvendigvis løses via firmware, ifølge Heise Online.

Defekt HDMI 2.1 i receivere

Denon, Marantz og Yamaha har over de seneste måneder lanceret receivere med HDMI 2.1 pass-through og funktioner. HDMI 2.1 kræves for at sende PS5 og Xbox Series X's højeste videokvalitet (4K120, 8K60) via en receiver. Den tyske udgiver Heises c't magazine har testet receiverne i kombination med Xbox Series X og et Nvidia RTX-3080 grafikkort. I testen konkluderer de, at HDMI 2.1 chippen i receiverne er defekt, hvilket resulterer i sort skærm når man forsøger at lade signaler i 4K120 og 8K60 passere. Samtlige HDMI 2.1 receivere er udstyret med en HDMI 2.1 chip fra Panasonic Solutions (nu ejet af Technology). C't tilskriver situationen en kendt fejl i chippen, som ikke nødvendigvis kan løses med firmware-opdatering. - "Ifølge test fra c't påvirker dette problem også receiver-modeller, der i øjeblikket er under udvikling - som bør omfatte de længe ventede Avantage-modeller fra Yamaha. Onkyo / Pioneer og Sony siges også at have købt de førnævnte HDMI-chips fra Panasonic Solutions; disse virksomheder har endnu ikke annonceret AV-modtagere med HDMI 2.1," skriver Heise Online.

Marantz 2020 SR receivers

Marantz 2020 SR receivere er blandt modellerne, som er berørt af fejlen

Denon & Marantz svarer

I en udtalelse til Forbes erkender Sound United (Marantz, Denon), at der er et problem. Det tilføjes, at der arbejdes på en permanent løsning, som kommer senere. - "Some new gaming source devices that support 4K/120Hz output may not work fully with Denon (or Marantz) 8K AVRs. You may discover this incompatibility issue due to a HDMI chipset mismatch between the devices. When the affected system is connected to the AVR via 8K HDMI input and set to output at 4K/120Hz, and the AVR’s 4K Signal Format option is set to “8K Enhanced,” you may not see the system’s source video on their display, and may not hear the system’s source audio processed through the AVR. This problem is only present when a display that supports 4K/120Hz is used," siger Sound United til Forbes. Fjernes receiveren fra signalkæden, så opstår problemet ikke. En direkte HDMI 2.1-forbindelse fra Xbox eller Nvidia-kortet til et HDMI 2.1-kompatibelt TV virker efter hensigten, siger Heise. Test med PlayStation 5 udføres senere. Læs også: Oversigt: 4K TV og 8K TV med HDMI 2.1 HDMI 2.0 systemet i receiverne virker efter hensigten. Årsagen til, at det kun rammer HDMI 2.1, er at HDMI 2.1 er bygget på et nyt signalsystem kaldet FRL (Fixed Rate Link), som muliggør den højere båndbredde (sammenlignet med HDMI 2.0's TMDS signalsystem). Læs også: HDMI ARC (Audio Return Channel) og eARC forklaret Hvis du ejer en af disse receivere, et TV med HDMI 2.1 og venter på PS5 eller XSX, så bør du, når du modtager konsollen, forbinde konsollen direkte til TV'et og sende lyden tilbage til receiver via TV'ets HDMI eARC-forbindelse. eARC gør det muligt at få PS5 og XSX's højeste video/gaming-kvalitet selv med klassiske HDMI 2.0 receivere (som understøtter eARC). - Kilde: Heise.de, Forbes



Flere nyheder

Xbox Series X

01 Dec 2020 |

Guide: Opsæt Xbox Series X til HDMI 2.1, 4K120, VRR & HDR

01 Dec 2020 |

Nyt TV på Black Friday? Tips og råd til opsætning

01 Dec 2020 |

Interview: Dokumentar-serier skal bidrage til Viaplays tårnhøje vækstmål

30 Nov 2020 |

Parknets tv-pakker bliver dyrere fra 2021

30 Nov 2020 |

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |