Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung melder om fremskridt inden for QLED-teknologi - FlatpanelsDK

Samsung melder om fremskridt inden for QLED-teknologi

20 Oct 2020 | Rasmus Larsen |

Samsung R&D har annonceret brancheførende ydelse inden for blå QLED. Det bringer selskabet et skridt nærmere QLED-skærme.

Et skridt nærmere

Hvis du er forvirret, så er det forståeligt. Samsung markedsfører i dag LCD TV som "QLED TV"; en struktur hvor en film af quantum dots sidder mellem LED-bagbelysningen og LCD-panelet. I fremtiden kan vi dog meget vel få egentlige QLED-skærme, altså med små lysdioder (LED) baseret på quantum dots, hvor hver pixel genererer sit eget lys – ligesom OLED og microLED. Det er hvad Samsung Advanced Institute of Technology (SAIT), som er Samsungs R&D-hub, blandt andet forsker i. Og nu melder de om fremskridt på området. - "... blue is known to be the most difficult color to implement out of the three primary QLED colors (red, blue and green)," sagde SAIT. "But now, SAIT has successfully developed blue QLED technology, achieving industry-leading results such as 20.2% improved luminous efficiency, 88,900 nits of maximum luminance and 16,000 hours of QLED lifetime (measured at half-brightness for 100-nit luminance)." Det betyder, at blå QLED nu opnår 16000 timers levetid (ved 100 nits lysstyrke) før lysstyrken er halveret til 50 nits. Ideelt set bør ydelsen løftes yderligere, men det er brancheførende resultater (for ikke-giftig, cadmium-fri blå QLED), ifølge Samsung i en undersøgelse kaldet "Efficient and stable blue quantum dot light-emitting diode".

QLED-strukturen

QLED i blå, rød og grøn kan udgøre de tre sub-pixels bag hver pixel i en skærm, så man kan skabe et billede i farver. Den nye skærmteknologi kan potentielt levere mere mættede farver end skærmteknologier i dag. Læs også: Forskerhold melder om gennembrud i grøn quantum dot Det er stadig for tidligt at forvente QLED-skærme på den korte bane, og der er angiveligt interne konflikter hos Samsung om retningen for fremtiden. Samsung Display, skærmproducenten, vil masseproducere QD-OLED først og er villig til at sælge til Sony og Panasonic, såfremt Samsung Electronics afviser. Samsung Electronics, producenten af forbrugerelektronik, vil på den anden side forfølge microLED-teknologi på den korte bane. - Kilde: Samsung, photo credit: PlasmaChem



Flere nyheder

Xbox Series X

01 Dec 2020 |

Guide: Opsæt Xbox Series X til HDMI 2.1, 4K120, VRR & HDR

01 Dec 2020 |

Nyt TV på Black Friday? Tips og råd til opsætning

01 Dec 2020 |

Interview: Dokumentar-serier skal bidrage til Viaplays tårnhøje vækstmål

30 Nov 2020 |

Parknets tv-pakker bliver dyrere fra 2021

30 Nov 2020 |

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |