Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAnalysechef: Her er de aktuelle streamingtrends  - FlatpanelsDK

Analysechef: Her er de aktuelle streamingtrends 

30 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |

Disney+ truer ingen; algoritmerne er ikke så kloge, som vi tror; og seere med enormt udbud søger mod det kendte. Sådan opsummeres de aktuelle streamingtrends ifølge DR Medieforskning. 

Dennis Christensen, DR Medieforskning
Dennis Christensen, DR Medieforskning. Foto: DR
Streamingmarkedet i Danmark er langt fra mættet mere end halvvejs i 2020. Tre nye aktører banker på døren, Disney+, Paramount+ og den evigt lurende Amazon Prime, og meget tyder på, at der er kunder til dem. Flatpanels bad DR Medieforskning opsummere en helt aktuel indsigt i de seneste trends på streamingmarkedet i oktober 2020. DR Medieforskning er især kendt for at publicere en meget solid, årlig rapport om de fleste danske medietrends baseret på stort analysemateriale.

Disney+ som supplement

Nye tjenester melder deres ankomst, og pressen og analytikere har det med at opstille en konkurrencesituation som et ”enten eller”. Men det er aldrig et ”enten eller”, når det gælder medievaner.Heller ikke i tilfældet med Disney+’s stærkt omtalte entré i Norden, lyder det fra DR Medieforskning. - "Disney+ har et formidabelt udbud på hylderne, men er ikke umiddelbart en trussel for de førende streaming-brands på markedet," vurderer analysechef Dennis Christensen, DR Medieforskning. - "Der er næppe mange, som opsiger Netflix, HBO Nordic eller Viaplay for Disney+, vil jeg hævde. Disney+ har et imponerende stort udbud for børn og barnelig sjæle. Men der er ikke tale om en ”full service” tjeneste, med indhold til enhver situation." DRs analysechef er ikke i tvivl om, at Disney+ vil indtage en komfortabel rolle som supplerende tjeneste i mange danske børnefamilier. - "Dem er der mange af, familier med børn. Så Disney skal nok finde sine kunder," lyder det.

Så kloge er algoritmer heller ikke

Den vigtigste gennemgående trend på streamingmarkedet lige nu er ikke nødvendigvis den hurtigt voksende mængde indhold. Kampen om abonnenterne blandt streamingtjenester står i den kommende tid om at være bedst til at guide brugere til det, de allerhelst vil have – og i samme proces erkende en menneskelig faktor, vi indtil nu har overset i streaming sammenhæng, påpeger Dennis Christensen. - "Algoritmer er ikke så kloge, som vi går og tror. Det er ikke den teknologi, der fremover sikrer streamingtjenesternes succes. Det er godt indhold, som kunderne kan navigere i," siger han. - "Da Yousee for nylig lancerede YouTv handlede det bl.a. om at hjælpe seerne med at vælge. Undersøgelser afslører, at folk bruger frygtelig meget tid på at lede efter indhold, når de har fleste tjenester. De skal logge ind og ud af tjenesterne. Pludselig er den gamle fjernbetjening ret attraktiv," siger han. Nye data fra analysevirksomheden Wilke, som Flatpanels omtalte for nylig, understreger forbrugernes frustration over spildtid på streamingtjenester og drømme om en enklere verden. Læs også: Analyse: Streaming-husstande er tilfredse, men... - "Dernæst viser vores data, at rigtig mange klikker rundt i udbuddet og ender med at streame det, de kender. De søger mod det trygge og kendte. På DRTV kan vi konstatere gode seertal til gamle afsnit af Bonderøven og lignende. Og 20-25 år gamle 'Friends' afsnit er en vigtig vare på hylderne for Netflix."

DRTV er udfordret

DRs DRTV kæmper ikke om betalende abonnenter, men om en plads i mediebrugernes vaner. Det går glimrende. DRTV har løbende produktudviklet struktur og funktionalitet, og er den næstmest benyttede streamingtjeneste i Danmark. - "I bestræbelserne på at guide brugere med et enormt udbud til det rette indhold, er DR en smule udfordret. Man er ikke nødt til at logge ind på DRTV, som man gør på de kommercielle tjenester, så DRTV kender sine brugere mindre godt, end andre tjenester. Vi kan ikke tilbyde det helt personaliserede udbud, når en bruger klikker ind på DRTV. Modsat, for eksempel, Netflix, der ved alt om, hvad den enkelte bruger har foretaget sig tidligere," siger Dennis Christensen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |