Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFlere spil til næste konsol-generation stiger i pris til €80 - FlatpanelsDK

Flere spil til næste konsol-generation stiger i pris til €80

17 Sep 2020 | Rasmus Larsen |

Der var indikationer allerede henover sommeren og nu står det klart, at flere spil til den nye konsolgeneration vil komme med et prisskilt på 80 Euro – hvad der i Danmark formentlig bliver til 599-649 kroner.

Dyrere konsolspil

De største spil, såkaldte AAA-titler (udtales triple-A), har i flere konsolgenerationer ved premieren kostet 60 dollars, hvilket i Europa er blevet til 70 Euro og i Danmark typisk til 499-549 kroner. Prisen kan sættes frit, men det er det typiske niveau. Spil til næste konsolgeneration – PlayStation 5 og Xbox Series X/S – står i flere tilfælde til at blive dyrere. Henover sommeren bekræftede 2K Games, at prisen på NBA 2K21 opjusteres med 10 til 70 dollars, hvis man vil have det til next-gen. Til PS4 og Xbox One forbliver prisen som hidtil. Så kom Activision på banen. Prisen på Call of Duty: Black Ops Cold War til next-gen hæves ligeledes med 10 til 70 dollars. Prisen til PS4 og Xbox One opjusteres ikke. Og på gårsdagens PS5-præsentation fik vi så priser på flere lanceringstitler. Det er ikke alle spillene, der stiger i pris, men to titler, Demon's Souls og Destruction AllStars, får det nye prisskilt på 70 dollars, der i Europa bliver til 80 Euro. Baseret på historikken skal man nok forvente, at de 80 Euro ude i Europa konverteres til 599-649 kroner i Danmark. Deluxe, Ultimate, og andre special-udgaver vil koste mere.

Demon's Souls

Demon's Souls bliver en af de dyrere titler til 80 Euro

I en brydningstid

Hvordan køberne tager imod prisstigningen, vil de kommende måneder vise, men det er bemærkelsesværdigt, at det sker i en brydningstid, hvor abonnementstjenester til spil vinder indpas. For 80 kroner om måneden kan man få adgang til et relativt stort spilkatalog på PlayStation Now eller Xbox Game Pass, hvor spil kan enten downloades eller streames. Microsoft har senest bekræftet, at Game Pass har rundet 10 mio. abonnenter. Andre aktører byder ind fra sidelinjen. Apple Arcade koster 39 kroner om måneden for et spilkatalog, mens GeForce Now for 45 kroner om måneden giver adgang til streaming af ens købte PC-spil. All-your-can-eat modellen hos bl.a. Netflix har ændret dynamikken i branchen for film og tv-indhold. Allerede nu er mange konsolspillere nok ligeledes begyndt at regne på, hvad der bedst kan betale sig. At hæve priserne på enkeltkøb af spil kan vise sig at give bagslag.

Priser på PS5-lanceringstitler

  • Astro's Playroom (Japan Studio) - pre-installed on PS5
  • Demon's Souls (Bluepoint Games / Japan Studio) - US$69.99/¥7,900/€79.99 (RRP)
  • Destruction AllStars (Lucid Games / XDEV) - US$69.99/¥7,900/€79.99 (RRP)
  • Marvel's Spider-Man: Miles Morales (Insomniac Games) - US$49.99/¥5,900/€59.99 (RRP)
  • Marvel's Spider-Man: Miles Morales Ultimate Edition (Insomniac Games) - US$69.99/¥7,900/€79.99 (RRP)
  • Sackboy A Big Adventure (Sumo Digital / XDEV) - US$59.99/¥6,900/€69.99 (RRP)
  • Flatpanels

    Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

    24 Apr 2024 |

    Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

    24 Apr 2024 |

    Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

    24 Apr 2024 |

    SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

    23 Apr 2024 |

    Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

    23 Apr 2024 |

    Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

    23 Apr 2024 |