Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonXbox Series X, S bliver første konsoller med Dolby Vision + Atmos i spil - FlatpanelsDK

Xbox Series X, S bliver første konsoller med Dolby Vision + Atmos i spil

10 Sep 2020 | Rasmus Larsen |

Med Xbox Series X og S åbner Microsoft og Dolby for første gang for Dolby Vision-support, foruden Dolby Atmos-lyd, i konsolspil. Første spil i Dolby Vision lander i 2021.

Dolby Vision + Atmos gaming

Nuværende Xbox One-konsoller supporterer HDR10 og Dolby Vision i apps, men på spil-delen er de begrænset til basisformatet HDR10. Xbox Series X og Series S bliver de første konsoller, der kan præsentere spil i Dolbys HDR-format, som anvender dynamiske metadata. - "You’ll also experience the same great audio on Xbox Series S that you will on Xbox Series X with Spatial Sound, including support for Dolby Atmos. What’s more, support for Dolby Vision via streaming media apps like Disney+, Vudu and Netflix will be available across Xbox Series S and Xbox Series X at launch, and Dolby Vision support for gaming will come first to our next-gen Xbox consoles in 2021," sagde Microsoft. Microsoft og Dolby har ikke kommenteret på tekniske detaljer, men vi forventer, at det vil være baseret på samme 'low latency'-version af Dolby Vision, som pt. bruges på Xbox One i apps. Med low latency-versionen overtager konsol/afspiller de tunge opgaver (at afkode Dolby Vision) fra TV'et, så forsinkelsen kan nedbringes. Udfordringen er, at low latency ikke er universalt understøttet af alle Dolby Vision-kompatible TV; eksempler på ekskluderede TV er 2016 LG OLED og 2016-17 Vizio TV. Som resultat heraf blev Dolby Vision officielt et fragmenteret format sidste år. Hvis du ejer et nyere Dolby Vision-kompatibelt TV, så burde du være klar til at gå i kamp, men det store spørgsmål er naturligvis, om der er noget at vinde ift. det regulære HDR10-format, som allerede byder på udvidet lys- og farvedynamik? Det ved vi ikke før vi får mulighed for at prøve, men de såkaldte dynamiske metadata, der kan varieres fra scene til scene eller frame til frame, kan potentielt løfte præsentationen af HDR-billeder på TV med mindre avancerede skærmhardware.

Xbox Series X Dolby Atmos spil

'Cyberpunk 2077' vil have Dolby Atmos-yd på Xbox Series X og S. Foto: Dolby

Første Dolby Vision-spil i 2021

Vi må vente lidt længere på at få de første spiltitler i Dolby Vision bekræftet. De første spil i formatet forventes klar i 2021. - "With support for Dolby Atmos games at launch and Dolby Vision games coming in 2021, the Xbox Series X and Series S will be the first consoles ever to enable gaming in both Dolby Vision and Dolby Atmos," sagde Dolby. Dolby bekræftede herudover, at titler som Cyberpunk 2077, F1 2020, Gears 5, Call of Duty: Warzone samt Ori and the Will of the Wisps kan opleves i den mere omsluttende Dolby Atmos-lyd på Xbox Series X og Series S. De nuværende Xbox One-konsoller understøtter også Atmos i spil. Tema: Xbox Series X og Series S PlayStation 5? Sony har ikke kommenteret på, om Dolbys video- og lydformater vil fungere i spil, men vi forventer, at i hvert fald Atmos virker i apps og Blu-ray-drevet. Til mere omsluttende spillyd har Sony udviklet sit eget objekt-baserede 3D-lydformat kaldet 'Tempest Audio', som de hævder er bedre end Atmos dels fordi det understøtter flere samtidige lydobjekter.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: Samsung 2024 TV-skærme

28 Mar 2024 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

28 Mar 2024 |

Sony søsætter satsning på gratis-kanaler med reklamer i Danmark

28 Mar 2024 |

Philips Hue får dybere integration med Samsung TV

27 Mar 2024 |

Amazon Prime Video skal sende Premier League hver lørdag i Danmark

27 Mar 2024 |

'Dybet', 'Aliens', 'Titanic' og 'Livsfarlig løgn' endelig klar i 4K i Danmark

26 Mar 2024 |