Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTv-distributører forsøger at genopfinde deres rolle - FlatpanelsDK

Tv-distributører forsøger at genopfinde deres rolle

04 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |

Danske tv-distributører afsøger alle muligheder for at genopfinde deres rolle i økosystemet.

Skal genopfinde rollen

Konferencen CPH Future TV satte for nylig tv-distributørerne Nuuday og Waoo i stævne, for at udfritte dem om deres udviklingsplaner for de næste 12-24 måneder. Det er to temmelig forskellige tv-udbydere, målt på volumen, men også tankesæt og forretningsudgangspunkt. Men begge deler ambitionen om at finde sine ben i et foranderligt marked og indtage en rolle som national indholds-aggregator. Nuuday, landets absolut største aggregator, er telekommunikationsvirksomheden i TDC-koncernen, der udbyder telefoni, bredbånd, tv og underholdningstjenester under en række forskellige brands. Herunder YouSee med 1,1 mio. tv-kunder. Waoo er derimod leverandør af internet, tv og telefoni via fibernettet og ejet af en række af Danmarks største energi- og fibernetselskaber, som er gået sammen om at udbrede fiberteknologi til danskerne. Trods forskelligheder har de én fælles udfordring. Tv-selskaber sælger i stigende grad deres produkter direkte til forbrugerne i en abonnementsbaseret model. Netflix, Amazon Prime, Disney+, m.fl. går direkte til forbrugerne – uden om tv-distributørerne. Den udvikling er en udfordring for danske tv-distributører, der mister kunder på de traditionelle kabel-tv pakker – men samtidig har fået nye muligheder for at genopfinde deres rolle i økosystemet. Mange branchefolk vil hævde, at danske tv-distributørers bedste – eller eneste – chance er at levere kloge brugerinterfaces, der effektivt guider forbrugerne til ”at finde det rigtig indhold til mig”. Det kræver store ressourcer. Spørgsmålet er, om de danske aggregatorer kan løfte det. De er oppe mod nogle stærke spillere, som vil have markedsandel.

CPH Future TV 2020

CPH Future TV 2020: Claus Bülow Christensen (arrangør), Jørgen Stensgaard (Waoo), Kim Poul Christensen (Nuuday)

Tavse om YouTv

Nuuday gjorde klart, at man forfølger den mediestrategi, der er slået an med etableringen af tv-kanalen Xee, stadig flere danske produktioner på Xee og væsentlige investeringer i dansk filmproduktion.
Kim Poul Christensen
Kim Poul Christensen, Nuuday
- "YouSees fokus er at adressere medieforbrugernes behov. Vi tilbyder tv i pakker, som bundle – og senere i efteråret har vi mere nyt om YouTv," siger den nyudnævnte mediedirektør Kim Poul Christensen, Nuuday. Mere kom der ikke fra Nuuday-direktøren om streaming-nyskabelsen YouTv, der indebærer at YouSee i tredje kvartal lancerer et tilbud, hvor kunder kan vælge frit mellem live-kanaler og streaming.

Streaming-bølgen aftager

Til gengæld afslører Nuuday, at man forventer, at de store streaminglanceringer langsomt ebber ud. - "Alle de store aktører – film og tech-selskaber – har nu en eller anden form for streamingtjeneste, så vi forventer ikke store lanceringer på sigt," siger Kim Poul Christensen, der i samme åndedræt anerkender, at streamingtjenesten Disney+ lanceres lige om lidt, og at han forventer at den vil klare sig godt blandt danske kunder. Læs også: Analyse: Streaming-husstande er tilfredse, men... Blandt tilhørerne på CPH Future TV konferencen studsede man muligvis over, at Nuuday helt undlod at adresserede det faktum, at 11 Discovery tv-kanaler er forsvundet fra YouSees portefølje. Der kom ingen strategiske overvejelser af situationen eller mulige konsekvenser af de manglende tv-kanaler.

Åbne for internationale samarbejder

Hos Waoo er tv blot er ét af produkterne. Nogle vil nikke anerkendende til Waoos lidt mere ydmyge tilgang til opgaven og bevidstheden om, at de er en internetleverandør, som også er en indholds-aggregator.
Jørgen Stensgaard
Jørgen Stensgaard, Waoo
Waoos strategi er at inkludere de nye streamingtjenester i deres setup, og de lykkedes med at lande en aftale med Netflix først. - "Både flow tv og streamingtilbud er højt prioriteret, samtidig med at vi løbende vil udfordre vores forretning med nye produkter," siger Jørgen Stensgaard, Waoo – og bestyrelsesformand for Danske Mediedistributører. - "Vi har fokus på at fremtidssikre vores produkt og derfor vil man opleve, at vi gerne samarbejder med internationale spillere. Det er vi nødt til, og de er ofte lydhøre, fordi de ser en fordel i at beta-teste nye produkter i det lille danske/nordiske marked," siger Jørgen Stensgaard, der gerne ser, at Waoo udvikler porteføljen, til eksempel via et Google-samarbejde.

Hvad med boksen?

Tv-bokse har tjent tv-distributører og forbrugerne godt i mange år. Men har boksen en fremtid, spurgte konferencens vært og arrangør, Claus Bülow Christensen. Også her er Nuuday og Waoo ikke helt enige. - "De traditionelle tv-kunder ønsker ikke en tv-boks, den er ikke praktisk," siger Kim Poul Christensen. Waoo ser anderledes på den sag. - "Waoo vil fortsat udvikle en boks, og vi kan se, at kunderne bruger de digitale muligheder, den tilbyder dem. Men det kan jo være, at tv-boksen er virtuel i fremtiden, det er interessant," siger Jørgen Steensgaard.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Max afslører priser: Bliver dyrere uden reklamer

19 Apr 2024 |

Sonys 2024-funktioner kommer også til A95L (QD-OLED)

19 Apr 2024 |

'Auto-kalibreret' Prime Video-profil introduceres i Sony TV

19 Apr 2024 |

Første kig: Nintendo retro-spil på Apple TV 4K og TV via AirPlay

19 Apr 2024 |

Danske priser på 2024 Sony TV og lydprodukter

18 Apr 2024 |

YouTube vil blokere tredjeparts apps som SmartTube & NewPipe

18 Apr 2024 |