Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonMedie: 'Apple One' pakke-løsning til Music, TV+, Arcade, fitness på vej - FlatpanelsDK

Medie: 'Apple One' pakke-løsning til Music, TV+, Arcade, fitness på vej

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |

Apple vil sælge bl.a. Apple TV+, Music og Arcade i en pakkeløsning med rabat, ifølge Bloomberg. Der arbejdes angiveligt også på en fitness-app.

Musik & video i samme pakke

Ligesom teleselskaberne sælger pakkeløsninger, vil Apple udbyde flere tjenester som del af pakkeløsninger. Det bliver selskabets egne tjenester og fordelen for brugeren bliver angiveligt, at man kan opnå rabat. Typisk 2-5 dollars om måneden. Det mener i hvert fald Bloombergs Mark Gurman, der i årevis har lækket information om selskabets planer. Han mener ydermere at vide, at tiltaget vil blive kaldt 'Apple One' og at der vil være flere forskellige pakkeløsninger. Den mindste pakke skal indeholde Apple Music og TV+, altså musik og film/serier. Større pakker vil tilføje Apple News+ (findes ikke i Danmark), spiltjenesten Arcade og iCloud-lagerplads. Læs også: Apple TV's vej mod at blive en rigtig spilkonsol Herudover påtænker Apple at give købere af Apple TV-boksen et års gratis adgang til Arcade. Selskabet har øget satsningen på spil og i dag tilbydes over 100 spil som del af abonnementet til Arcade. Nogle af spillene er udkommet på Arcade før de er udkommet til PS4, Xbox og PC.

Apple Arcade på Apple TV

Fitness-app til bl.a. Apple TV

Afslutningsvis hævder Bloomberg, at Apple arbejder på at lancere en abonnementstjeneste til virtuel fitness via en app til Apple TV, iPhone og iPad. Det er ikke første gang, at en ny fitness-app nævnes. Mediet MacRumors har tidligere fundet referencer til den i iOS 14 koden. Apple har i senere år øget satsningen på abonnementstjenester og er dermed blevet en direkte konkurrent til bl.a. Spotify og Netflix, der begge tilbydes som apps på selskabets platforme. Bloomberg mener at vide, at 'Apple One' initiativet lanceres til oktober 2020 sammen med dette års nye enheder. - Kilde: Bloomberg

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |