Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonStreaming: Flere bruger boks end Smart TV - FlatpanelsDK

Streaming: Flere bruger boks end Smart TV

13 Aug 2020 | Rasmus Larsen |

Bokse som Apple TV og Roku står for næsten halvdelen af al streaming-forbrug – andelen er endnu højere såfremt spilkonsoller medregnes. Brugen af Smart TV stiger dog hastigt.

Corona løftede streaming

'Streaming wars' karakteriseres ofte som en kamp mellem tjenester, men der udspiller sig en mere afgørende kamp mellem TV-platforme. Bliver det – ligesom på mobilfronten – Apple og Google, der tager styringen? I 2. kvartal 2020, som var præget massivt af nedlukning af samfund verden over, steg det globale streaming-forbrug 63% ift. samme kvartal året før, målt i tid. Europa havde højest vækst med 134%. Det fremgår af analyseselskabet Convivas State of Streaming-rapport for 2. kvartal 2020. Conviva hævder at kunne måle på 500 mio. brugere og mere end 150 mia. streams årligt. Kvartalet fremskyndede den tendens, hvor seere søger fra små skærme til store. 74% af det globale streaming-forbrug foregår nu på en større skærm via indbyggede apps i Smart TV, streaming-bokse eller spilkonsoller. Andelen var 67% sidste år. I Europa peger pilen samme vej, om end vi ligger lidt under det globale gennemsnit. Her har de store skærme en andel på 64%.

Boksen er mest populær

Bokse som Apple TV, Roku, FireTV og Chromecast dominerer. Målt i tid står de for 48% af streaming-forbruget verden over, mod 15% for Smart TV og 11% for spilkonsoller. I Europa har boksene en andel på 32%, mod 21% for Smart TV og 11% for spilkonsol. Blandt bokse er det, ifølge rapporten, Roku (48%) der fører an i et globalt perspektiv, efterfulgt af Amazon FireTV (29%), Apple TV (8,7%) og Chromecast (7,3%). Det er imidlertid brugen af Smart TV, der voksede hurtigst i kvartalet med 239% ift. 2. kvartal 2019. Blandt Smart TV anvender flest Samsung Tizen (49%), efterfulgt af LG webOS (23%), Vizio (11%) og Android TV (8%). Læs også: Den store streamingguide Modsat iOS og Android på mobilfronten, så er der på TV-fronten stadig mange platforme i spil. Roku, Amazon FireTV, Apple tvOS, Samsung Tizen, LG webOS og Google Android TV er nogle af de mest profilerede. Af rapporten fremgår det desuden, at seere i gennemsnit får højest billedkvalitet (8,01 Mb/s bitrate) på Apple TV. - Kilde: Conviva



Flere nyheder

Sony Android TV

Google vil tvinge Netflix, Epic m.fl. til at betale 30% ved in-app køb

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
AirPlay i TV

AirPlay 2 & HomeKit i streaming-bokse fra andre producenter

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Oppo TV

Oppo vil ind på TV-markedet

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV

Apple TV app rygtes på vej til Xbox

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Chromecast med Google TV

'Chromecast med Google TV' lækket i sin fulde form

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5 mediefjernbetjening

PlayStation 5 vil have Disney+, Netflix, Spotify & YouTube apps

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Amazon Luna spil-streaming

Amazon udfordrer Google Stadia med Luna spil-streaming

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
TV 2 Play hos 3

Teleselskabet 3 fletter TV 2 Play ind i mobilpakken

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |