Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony afslører første 'Ready for PlayStation 5' 4K & 8K TV - FlatpanelsDK

Sony afslører første 'Ready for PlayStation 5' 4K & 8K TV

29 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

De første 'Ready for PlayStation 5' TV er de netop lancerede XH90 og ZH8-serier. Det indebærer bl.a. 4K 120fps support og ny Bravia Game Mode.

Ready for PlayStation 5

Sonys TV- og PlayStation-afdelinger søsætter i fællesskab det nye initiativ, hvor man markerer skærme, som er særligt oplagte til brug med de nye muligheder i PlayStation 5. Selskabet siger, at XH90 (4K LCD TV) og ZH8 (8K LCD TV) er de første modeller i programmet fordi de begge kan levere 4K opløsning i op til 120fps (billeder per sekund) via HDMI 2.1. XH90 har input-forsinkelse helt ned til 7,2 ms ved 120fps. ZH8 kan levere 8K fra PS5 efter en firmware-opdatering. Der findes også TV med HDMI 2.1 fra bl.a. LG og Samsung. En fuld oversigt findes her.

Ready for PlayStation 5 TV

- "The XH90 displays gameplay images of up to 4K resolution at 120 fps with a very low input lag of 7.2ms. The ZH8 is capable of displaying incredibly detailed 8K resolution images4 while also showcasing 4K resolution gameplay images at super-smooth 120 fps (supporting spec varies by PS5 game). Both TVs will provide extremely smooth gaming experiences with the PS5 console," forklarer Sony. Der lægges op til, at flere Sony TV får mærkningen senere. Det kan i denne forbindelse noteres, at hverken Sonys nye 4K LCD-topmodel XH95 eller de foreløbigt nye OLED-modeller for 2020 har fået stemplet. Ingen af disse har HDMI 2.1.

PS5 Ready Sony TV

Flatpanels

Bravia Game Mode

Herudover dækker initiativet over 'Bravia Game Mode', hvor TV'et automatisk sættes i spil-tilstand, når et spil starter på PS5. Det lyder som HDMI ALLM, der også findes i TV fra andre producenter, om end Sony ikke bruger den betegnelse. Ydermere sikrer funktionen, at TV og PS5 vækkes samtidig, når PS5 tændes samt at PS5 kan styres via TV'et fjernbetjening. Endeligt nævnes 'immersive sound', altså mere omsluttende lyd, dog uden at Sony sætter yderligere ord på, hvad det dækker over ift. TV-skærme. Med PS5 løfter Sony ambitionerne for spillyd betragteligt med 'Tempest' objekt-baseret lyd i stil med Dolby Atmos. Det betyder, at hver lyd i spillet kan være lagret som eget objekt i et 3-dimensionelt rum i stedet for at være mikset på forhånd til surroundkanaler. Sony mener, at 'Ready for PlayStation 5' programmet vil gøre det lettere for købere at vælge TV til den nye konsol, som kommer i handlen op til julesalget. Herunder ses en grafik, som Sony har sendt ud.

Ready for PlayStation 5 TV




Flere nyheder

Interview: Dokumentar-serier skal bidrage til Viaplays tårnhøje vækstmål

30 Nov 2020 |

Parknets tv-pakker bliver dyrere fra 2021

30 Nov 2020 |

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |