Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG vil lancere 163" 4K microLED TV - FlatpanelsDK

LG vil lancere 163" 4K microLED TV

27 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

Ligesom Samsung forsker LG i konceptet om microLED-skærme opbygget af moduler. Det første kommercielle produkt "kommer snart", men forvent, at det bliver rasende dyrt.

Stadig tidligt for microLED

LG installerede for nylig sin første LED-biografskærm. Selskabets første kommercielle microLED-skærm bliver mere avanceret med sin pixelafstand på 0,9mm (kontra 3,3mm på biografversionen). Det gør LG i stand til at opbygge en 163-tommer skærm med 4K-opløsning fra mindre moduler. Nøglen til at gøre microLED et gangbart alternativ til LCD og OLED på hjemmefronten er at reducere pixelafstanden og nedbringe produktionsomkostningerne. Eller som LGs ærkerival Samsung ynder at sige: "The smaller its gets, the more vivid our future becomes". På CES-messen annoncerede Samsung planer om at lancere "hjemmeklar" microLED TV i 2020, om end vi ikke har fået nogen opdatering på planerne siden da.

LG microLED TV

Som det noteres af microLED-Info, så har kinesiske Konka demonstreret en 118-tommer version med 4K-opløsning. Samsung har meldt en 75-tommer version med 4K på vej. Hver model (LSAB009) fra LG har en opløsning på 640x360 pixels.

LG microLED TV

Hvert modul fra LG har en opløsning på 640x360 pixels. Foto: LG

LG siger, at den seneste version leverer lysstyrke på op til 1200 nits og typisk lys på 600 nits. Kontrastforholdet er 100.000:1, hvilket indikerer, at sortniveau er lavere end 0,01 nits. Ligesom OLED er microLED en selv-emitterende skærmteknologi, hvor lys og farver styres på pixel-niveau. Dette bliver LGs første kommercielle produkt baseret på teknologien. Selskabet siger, at det "kommer snart" og kilder fortæller MicroLED-Info og LEDinside.com, at det kan leveres i august 2020. Produktet fremgår af LGs hjemmesiden uden detaljer om pris. Man kan forespørge på en pris, hvorfor vi forventer, at det bliver ekstremt dyrt. Samsungs første versioner kostede langt over 1 million kroner. Analyseselskabet IHS Markit forventer, at microLED-skærme når massemarkedet i 2026. - Kilde: MicroLED-Info, LEDInside, LG

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple Home & AirPlay support for første gang i 2024 Philips OLED TV

25 Apr 2024 |

1 million har oprettet login på DRTV

25 Apr 2024 |

Første 480Hz OLED panel til high-end gaming nu i masseproduktion

25 Apr 2024 |

Nye EU-regler tvinger producenten til at reparere efter garantien

24 Apr 2024 |

Sonys gratis-kanaler med reklamer klar på LG TV i Danmark

24 Apr 2024 |

Max-rabatkunder beholder 4K lidt længere

24 Apr 2024 |