Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTv: Ny tv- og streaming-tjeneste fra YouSee - FlatpanelsDK

YouTv: Ny tv- og streaming-tjeneste fra YouSee

07 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

YouSee lancerer efter sommeren en ny tv- og streamingtjeneste, der får navnet YouTv. Tjenesten bygger på Bland Selv, men med større fleksibilitet og valgfrihed, siger selskabet.

Ny streamingtjeneste: YouTv

YouTv vil give adgang til "stort set de samme tv-kanaler og streamingtjenester, som YouSee tilbyder i Bland Selv", forklarer YouSee. Brugeren vil altså kunne blande kanaler og streamingtjenester i ét og samme abonnement. Forskellen bliver, at man kan tilmelde sig direkte på internettet og komme i gang ved blot at downloade en app. - "I dag foretrækker mange danskere at se deres underholdning via forskellige streaming-apps i stedet for en traditionel tv-pakke. Derfor har vi designet en fleksibel tv- og streamingtjeneste, YouTv, til netop disse brugere, som vi glæder os til at lancere efter sommeren," fortæller Jacob Mortensen, direktør, YouSee. "Det er første gang, det bliver muligt i Danmark, at man, lige meget hvor man bor eller opholder sig, blot skal downloade en app og herefter med det samme frit kan vælge mellem de mest foretrukne tv-kanaler og streamingtjenester samlet på en helt enkel og fleksibel måde." Selskabet forklarer, at brugere vil få "en endnu større grad af valgfrihed, og man vil kunne købe YouTv, uanset hvilken bredbåndsforbindelse man har". De nærmere detaljer samt priser må vi dog vente lidt længere på.

YouTv stremaingtjeneste

YouTv lanceres i en betaversion umiddelbart efter sommerferien. Ved lancering vil indholdet kunne streames via Chromecast, smartphone, tablet og PC/web. Der vil senere komme apps til Apple TV og Smart TV, oplyses det. - "Vi lancerer YouTv i en betaversion, fordi vi gerne vil inddrage brugerne så hurtigt som mulig. Vi har brug for brugernes feedback løbende og gerne tidligt i processen, så vi i samspil med dem kan tilpasse YouTv til deres behov," siger Henrik Harder, direktør, YouTv. Det er endnu småt med detaljer, men det bekræftes, at man fra app'en kan udskifte indhold løbende. Det vil også blive muligt at søge på tværs af indhold. Det er ikke første gang, at YouSee forsøger sig med en streamingtjeneste, som ikke er bundet op på den klassiske tv-pakke. Da Netflix og HBO Nordic bebudede deres ankomst i 2012, lancerede YouSee en konkurrent i form af YouBio. Projektet kuldsejlede og YouBio blev droppet.

YouTv stremaingtjeneste




Flere nyheder

Microsoft xCloud

Apple: Tjenester som Stadia & xCloud ikke velkomne på iOS/tvOS

07 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Onkel Reje

Google slettede DR-børneapp: "Helt på månen", siger Kulturministeren

06 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Mulan

'Mulan' rykkes fra biografen til Disney+

05 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung Serif TV

Samsung lancerer opgraderet Serif TV i nye farver

04 Aug 2020 | Rasmus Larsen |
Panasonic HZ2000

Panasonic lancerer med HZ2000 nyt flagskibs OLED TV

31 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Speed film

Viaplay: Film speedes op fordi det er "laveste fællesnævner"

31 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Greyhound

'Greyhound' har givet Apple blod på tanden

30 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
TV sluk

Tv-kanaler atter på retræte efter corona-opsving

30 Jul 2020 | Rasmus Larsen |