Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X - FlatpanelsDK

LG lancerer 2020-soundbarer med Dolby Atmos, DTS:X

01 Jul 2020 | Rasmus Larsen |

LG har sendt sine nye soundbarer for 2020 i handlen, med flagskibet SN11RG i spidsen. Fem af de nye soundbarer skilter med både Dolby Atmos og DTS:X.

LG 2020 soundbarer

Øverst i modelprogrammet finder man en 7.1.4-kanals soundbar (SN11RG) med loft-vendte enheder og særskilte baghøjttalere. Det skal bidrage til at skabe den mere omsluttende lydoplevelse fra objekt-baserede lydformater som Dolby Atmos og DTS:X. Det er en ændring i forhold til 2019 og 2018, hvor LGs bedst udstyrede Atmos-soundbar kom uden baghøjttalere. Hidtil har LG solgt baghøjttalere særskilt og det sæt vil fortsat være muligt at tilkoble de andre soundbarer.

LG SN11RG

Fem af de nye soundbarer skilter med Dolby Atmos og DTS:X support, men med nutidens teknologi kræves stadig en god portion enheder placeret rundt om i lokalet for dem mest optimale surround-oplevelse. Læs også: Guide: Dolby Atmos i hjemmet - "Fem nye premium-modeller (SN11RG, SN10YG, SN9YG, SN8YG & SN7Y) kombinerer Meridian-lydteknologi, Dolby Atmos, DTS-X og HiRes Audio (op til 24bit, 192KHz) for et yderst realistisk lydbillede, hvilket gør enhver indholds- eller lytteoplevelse langt mere fordybende. Disse soundbarer inkluderer alle loft-vendte højttalere for at give en 360-graders lydoplevelse. Flagskibet SN11RG inkluderer endda separate baghøjttalere med loft-vendte enheder for at løfte oplevelsen yderligere," sagde LG ved præsentationen. LG SN8YG, SN9YG, SN10YG og SN11RG har HDMI eARC (enhanced ARC), som gør det muligt at transmittere tabsfri lyd såsom Dolby TrueHD via en TV's HDMI eARC-port til soundbaren. En fuld liste over TV med eARC findes her.

LG SN11RG Atmos soundbar

Selskabet tilføjer, at "AI rumkalibrering bruger teknologi til at analyse og måle rummets unikke, akustiske egenskaber". Læs også: Liste: Film i 4K HDR & Dolby Atmos på Apple TV (iTunes) Dolby Atmos-soundbarer vinder indpas og mange TV-producenter, herunder LG, Samsung og Sony, har over de seneste år lanceret kompatible produkter. Indholdet er også ved at blive mere bredt tilgængeligt. Foruden HD og UHD Blu-ray-skiver, så tilbyder streamingtjenester som Apple TV+, iTunes og Netflix indhold i Dolby Atmos. Flere af LGs nye soundbarer er i handlen nu. De resterende følger inden længe. Se tabellen nedenfor for danske priser.

LG 2020 soundbarer

SN11RG 770 W, 7.1.4 ch. High Res Audio Sound Bar with Dolby Atmos, DTS:X and Surround Speakers Dansk pris SN10YG 570W, 5.1.2 ch. Hi-Res Audio Sound Bar with Meridian, DTS:X, Dolby Atmos and Google Assistant Dansk pris SN9YG 520W, 5.1.2 ch. Hi-Res Audio Sound Bar with Dolby Atmos, DTS:X and Google Assistant SN8YG 440W, 3.1.2 ch. Sound Bar with Meridian, Dolby Atmos, DTS:X and Google Assistant Dansk pris SN7Y 380W, 3.1.2 ch. Sound Bar with Meridian, Dolby Atmos, DTS:X and Hi-Res Audio Dansk pris SN6Y 429W, 3.1ch. Hi-Res Audio Sound Bar with DTS Virtual:X Dansk pris SN5Y 400W, 2.1 ch. Hi-Res Audio Sound Bar with DTS Virtual:X Dansk pris SPK8-S 2 ch. Rear Speaker Kit Dansk pris
Flatpanels



Flere nyheder

Sony udruller nu Apple TV app bredt på 2020, 2019 & visse 2018 TV

27 Nov 2020 |

Sony ZG9 understøtter nu HDMI 2.1 4K120 med PlayStation 5

27 Nov 2020 |

YouTube streamer nu i 8K til Android TV (med Android 10, AV1)

26 Nov 2020 |

Viasat varsler prisstigninger fra 2021

26 Nov 2020 |

Xbox app kan lande på Smart TV i 2021, siger Xbox-chefen

25 Nov 2020 |