Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDisney begynder at lukke sine kanaler - FlatpanelsDK

Disney begynder at lukke sine kanaler

26 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

Disney Channel, Disney XD og Disney Junior lukker i Storbritannien og selskabet sender dermed seerne mod sin streamingtjeneste. Indtil videre fortsætter kanalerne i Danmark.

Disney lukker kanaler

Den nye streamingtjeneste Disney+ blev af selskabets topchef betegnet som vigtigste produktlancering i over 20 år, så det er måske ikke så overraskende, at selskabet er begyndt at rykke udvalgte biograffilm til Disney+ og nu også begynder at lukke kanaler. I Storbritannien lukker selskabet i slutningen af september 2020 kanalerne Disney Channel, Disney XD og Disney Junior. Katalogindhold og nyt indhold rykkes til Disney+. Det bekræftes overfor Hollywood Reporter.
Disney Channel
- "The direct-to-consumer service, which garnered more than 54.5 million subscribers worldwide in its first seven months, will now premiere all the latest films, series and specials from the three Disney Channels, along with offering a rich and expansive back catalogue of Disney Channel titles in the U.K., including Mickey Mouse Clubhouse, Descendants 3 and Phineas and Ferb," oplyser Disney. Det er samme tre børnekanaler, som Disney opererer med i Danmark. Indtil videre forbliver de på sendefladen og Disney afviser ikke, at de kan fortsætte efter september 2020, hvor Disney+ som bekendt lanceres i Norden. At børnekanalerne lukkes i en så stor region som Storbritannien er dog et praj om, hvilken vej pilen peger. Kanalerne National Geographic, Nat Geo Wild og Fox berøres ikke af ændringerne. I Danmark er Disneys Fox-afdeling desuden medaktør i YouSees Xee-kanal. DR har oplyst, at Disney Sjov fortsætter i hvert fald 2020 ud. - Kilde: Disney via Hollywood Reporter



Flere nyheder

Disney+ GroupWatch

Disney+ udruller GroupWatch til at streame sammen, hver for sig

30 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Fortnite PlayStation Store

Epic/Apple-høring: Dommer drager paralleller til PlayStation & Nintendo

30 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Streaming

Analysechef: Her er de aktuelle streamingtrends 

30 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |
Sony Android TV

Google vil tvinge Netflix, Epic m.fl. til at betale 30% ved in-app køb

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
AirPlay i TV

AirPlay 2 & HomeKit i streaming-bokse fra andre producenter

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Oppo TV

Oppo vil ind på TV-markedet

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV

Apple TV app rygtes på vej til Xbox

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Chromecast med Google TV

'Chromecast med Google TV' lækket i sin fulde form

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |