Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNvidia udruller GeForce Now til Android TV - FlatpanelsDK

Nvidia udruller GeForce Now til Android TV

11 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

GeForce Now er ikke længere forbeholdt Shield-boksen. Streamingtjenesten til spil kan nu installeres i beta på visse Android TV. Bredere support følger senere på året.

GeForce Now til Android TV

Nvidias spiltjeneste, GeForce Now, lader brugeren streame PC-spil købt i eksisterende butikker, eksempelvis Steam, over internettet til en TV- eller mobilskærm. TV-support har hidtil været forbeholdt selskabets egen Shield-boks. Nogle brugere har haft held med at sideloade GeForce Now på Android TV-enheder fra andre producenter, men med senere opdatering af app'en er Nvidia nu begyndt at udrulle officiel support. Selskabet siger, at app'en til at starte med er i beta. Bredere support følger senere på året. - "Our latest update adds beta support for Android TV devices. Nvidia recommends Shield TV with the Nvidia Games app for the best GeForce Now experience on a TV. Shield TV provides the lowest latency and highest quality on TVs. Other Android TV devices have not been optimized and experiences may vary," skriver Nvidia.

GeForce Now Android TV

I skrivende stund har vi et Sony Android TV angivet som en kompatibel enhed. 9to5Google skriver, at der kræves en Android TV-enhed med Android 5.0 eller højere, mindst 2GB RAM samt OpenGL ES 3.2. Læs også: Test: Nvidia Shield (2019) Ved at udrulle GeForce Now til flere Android TV-enheder, mister Shield en af sine unikke funktioner. På den anden side vil Nvidia kunne tiltrække brugere til sin streamingtjenester før Google lancerer Stadia til Android TV. - Kilde: Nvidia via 9to5Google



Flere nyheder

Disney øger indholds-investering til over 200 mia. kroner i 2022

26 Nov 2021 |

Black Friday: Opdateret med Apple Store, Humac, B&O-butikker mm.

26 Nov 2021 |

Parknet hæver priserne på tv-pakker med op til 30 kr/md.

25 Nov 2021 |

DVB klar med første tuner-specifikation til kanaler i 8K UHD

25 Nov 2021 |

Samsungs The Frame ligner et hit og nærmer sig 2 mio. solgte TV

25 Nov 2021 |