Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG Display starter produktion på ny, kinesisk OLED TV-fabrik - FlatpanelsDK

LG Display starter produktion på ny, kinesisk OLED TV-fabrik

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

Efter flere forsinkelser har LG Display startet produktion på verdens anden fabrik for OLED TV-panel. Fabrikken i Kina producerer pt. 48-tommer paneler, ifølge Business Korea.

Made in China

Hidtil har samtlige OLED TV-producenter, inklusiv LG, Sony og Panasonic, indkøbt paneler fra LG Displays fabrik i Paju, Sydkorea. Den nye fabrik i Guangzhou, Kina, er den blot anden OLED TV-fabrik i verden. Efter flere forsinkelser - senest pga. coronavirus - har man nu igangsat produktionen på 8.5-generations fabrikken, med mål om at få masseproduktion op i gear i andet halvår. Til at starte med produceres 48-tommer paneler til de første 48-tommer OLED TV. Den oprindelige plan var at starte produktion i slutningen af 2019. - "LG Display's plant in Guangzhou, China is delivering the panels for 48-inch OLED TVs to LG Electronics," sagde en talsmand fra LG Electronics til Business Korea.

 LG Display OLED planer Foto: OLED-Info.com

Hvorfor 48-tommer paneler? Den nye fabrik tager for første gang såkaldt multi-model glass (MMG) produktion i brug. Det tillader, at OLED-paneler i forskellige formater kan skæres fra samme 8.5-generations moderpanel. Udover mindre skærmpaneler siges MMG at kunne nedbringe omkostningerne. Når fabrikken i Kina er oppe i fuldt gear vil verdens OLED TV-kapacitet være fordoblet. Sammenlagt forventes det, at 19 TV-producenter vil indkøbe paneler fra LG Display i år, herunder nye spillere i feltet som Huawei, Xiaomi og Vizio. LG Display planlægger desuden at bygge en mere avanceret 10.5-generations fabrik til "super-sized" OLED TV, om end projektet er blevet udskudt. Mens LG Display fortsat investerer i OLED-teknologi til TV har Samsung Display annonceret planer om at investere milliarder af dollars i QD-baserede TV-skærme. Ikke LCD-typen, som pt. bruges i selskabets "QLED TV", men i stedet "næste generations" skærme, herunder på rygteplan QD-OLED. - Kilde: Business Korea



Flere nyheder

Filmtjenester online

Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb - opdateret

11 Jul 2020 | Flatpanels |
4K-databasen

Flatpanels introducerer 4K-databasen

10 Jul 2020 | Flatpanels |
Greyhound Apple TV

Apple TV+ giver 'Greyhound' premiere: 'Hjerteskærende', siger Hanks

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Speed film

Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung HW-Q960T Atmos

Samsungs nye 9.1.4-kanals soundbar har Atmos & DTS:X

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
VVC H.266 codec

VVC (H.266) lover 4K-video i samme kvalitet ved halv båndbredde

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Microsoft Xbox Film 4K HDR

Oversigt: Film i 4K HDR på Microsoft Store (Xbox)

09 Jul 2020 | Flatpanels |
Google Play Film 4K HDR

Oversigt: Film i 4K HDR på Google Play Film

09 Jul 2020 | Flatpanels |