Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSonys nye 8K TV starter på 56.000 kroner - FlatpanelsDK

Sonys nye 8K TV starter på 56.000 kroner

29 May 2020 | Rasmus Larsen |

8K TV fra Sony tager et stort skridt ned af pristrappen i 2020, men vil dog stadig ligge i den tunge ende. ZH8-serien starter på 56.000 kroner i 75 tommer.

Sony 8K TV i 2020

Sony lancerede sit første 8K TV sidste år. Det skete efter Samsung tog skridtet men før mange andre TV-producenter valgte at satse på den nye, højere opløsning. 8K har fire gange så mange pixels som 4K. I år satser Sony på ZH8-serien, der kommer i 75 og 85 tommer. Der er tale om 8K LCD TV med zone-styret LED. Hjernen i systemet er X1 Ultimate-videoprocessoren. Skærmene har desuden HDR (HDR10, HLG, Dolby Vision), IMAX Enhanced og Dolby Atmos-support. HDMI 2.1 porte vil kunne modtage 8K-signaler i op til 60 billeder per sekund (8K60) og 4K-signaler i op til 120 billeder per sekund (4K120). Læs også: Oversigt: Sony 2020 TV Som noget nyt har Sony på lydsiden skabt 'Acoustic Multi-Audio', hvor en vibrerende diskantenhed tager skærmens ramme i brug som højttaler. Formålet er at få mere direkte lyd, så det lyder som om, at stemmer kommer direkte fra personen i billedet.

Sony 8K TV ZH8

Indholdet mangler

Ligesom Sonys andre TV, så kører skærmene på Googles Android TV-platform (Android 9.0). Foruden apps og spil via Google Play-butikken dækker det over indbygget Chromecast. Sony har herudover allieret sig med Apple om AirPlay 2 og HomeKit, hvilket tilføjes med en senere firmwareopdatering. De første 8K TV blev lanceret for cirka halvandet år siden. I den mellemliggende periode har flere producenter meldt sig på banen, men indholdet mangler stadig. YouTube har en pulje 8K-klip liggende, som kræver AV1-dekoder i skærmen. Læs også: Test: Sony ZG9 (8K) Ingen af toneangivende abonnementstjenester har annonceret planer om at tilbyde film og tv-indhold i 8K-opløsning. Sony ZH8 lanceres i 75 og 85 tommer fra juni 2020. Vejledende priser fremgår af tabellen. Klik på modelnavnet for at få yderligere information i TV-databasen.

Sony ZH8 8K - vejl. priser

Flatpanels

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |