Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonApple vil finansiere næste film fra Scorsese, DiCaprio & De Niro - FlatpanelsDK

Apple vil finansiere næste film fra Scorsese, DiCaprio & De Niro

28 May 2020 | Rasmus Larsen |

Martin Scorseses næste projekt bliver angiveligt en film med Leonardo DiCaprio og Robert De Niro til op imod 1,5 milliard kroner. Apple vil finansiere projektet, ifølge tre store Hollywood-medier. 

Killers of the Flower Moon

Killers of the Flower Moon har længe været et af de hotteste projekter på tegnebrættet i Hollywood. Filmen af Martin Scorsese er baseret på bogen af samme navn om mordene på Osage-indianerne i USA i 1920'erne, der førte til etableringen af FBI. Det var Paramount, som havde fået fingre i projektet, men efter budgettet steg fra 150 til op imod 225 millioner dollars - 1,5 mia. danske kroner - begyndte man at lede efter partnere. Tre toneangivende Hollywood-medier, The Hollywood Reporter, Variety og Deadline, er enige om, at partneren bliver Apple. Der mangler efter sigende kun en formel underskrift fra Paramount. Det er ikke meget anderledes end det forløb, som førte til Scorseses The Irishman på Netflix. MGM og Netflix har angiveligt også budt på Killers of the Flower Moon før projektet gik til Apple.

Killers of the Flower Moon

Produktionen af filmen er ikke begyndt og de nærmere detaljer kendes ikke, men Hollywood Reporter mener at vide, at filmen bliver en Apple Studio-titel, altså en originalproduktion af Apple. Den får formentlig premiere i 2021 eller 2022. Det fremgår også, at Paramount skal være ansvarlig for at sende filmen ud i biografer. Killers of the Flower Moon er seneste eksempel på, at Apple har store ambitioner for streamingtjenesten Apple TV+. Selskabet overtog for nylig Greyhound med Tom Hanks og har en samarbejdsaftale med studiet A24, der står bag film som Moonlight, Room og Ex Machina. Se også: Tema: Biografer vs. streaming Det vidner samtidig om, at de store streamingtjenester med globale ambitioner står klar til at investere i nogle af de allerstørste filmprojekter. Hidtil har sådanne projekter været finansieret af klassiske Hollywood-studier til eksklusiv biografpremiere. - Kilde: The Hollywood Reporter, Deadline, Variety

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |