Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG lancerer 'Gallery' OLED TV - FlatpanelsDK

LG lancerer 'Gallery' OLED TV

26 May 2020 | Rasmus Larsen |

LG lancerer med GX-serien en ny satsning, der har fået tilnavnet 'Gallery'. OLED-skærmene med bl.a. HDMI 2.1, webOS og Apple-funktioner er i handlen nu.

LG 'Gallery' OLED

LG har udfaset sin E-serie af OLED TV i glasdesign til fordel for en ny designlinje, som er skabt til at hænge fladt mod væggen. GX er godt nok ikke lige så slank som selskabets 'wallpaper' (WX), men har derimod alt elektronik samt højttalere indbygget.

LG 2020 GX Gallery OLED

Med OLED-teknologi, hvor lyset skabes i hver enkelt pixel, lover LG imponerende billedkvalitet. GX kommer i 55, 65 og 77 tommer med 4K-opløsning, HDMI 2.1 porte og funktioner, Filmmaker Mode, Alpha 9-3 videoprocessor samt understøttelse af tre HDR-formater (HDR10, HLG og Dolby Vision). LG fremhæver skærmenes spil-egenskaber. Med HDMI 2.1 porte vil man med næste generation af spilkonsoller kunne føde skærmen med signaler i op til 4K ved 120 billeder per sekund. Der understøttes tre systemer til variabel billedfrekvens: VRR, AMD FreeSync og Nvidia G-Sync. Der er adgang til apps via webOS-platformen, som senest har fået tilgang af Apple TV app og Disney+.

LG Gallery OLED

Matchende soundbar

GX har samme teknik som den billigere CX. Med lanceringen håber selskabet på at kunne appellere til en kundegruppe, som sætter pris på æstetikken. Konkurrenten Samsung har ligeledes lanceret en serie af design-TV med 'The Frame' og Serif. I kassen findes et vægbeslag, som får GX helt ind til væggen - alle stik peger enten nedad eller til siden og kabler kan føres igennem en kabelskjuler.

LG Gallery OLED

Der kommer senere en matchende soundbar (SNX7) med tilhørende subwoofer. Det er også muligt at montere GX på fødder, som købes separat. Læs også: Oversigt: LG 2020 TV 55 og 65-tommer GX kan findes i danske butikker nu til vejledende startpriser fra 18.990 kroner. Power og Expert melder skærmene på lager. En 77-tommer udgave lanceres henover sommeren. Priser og forhandlere fremgår nedenfor. Klik på modelnavnet for at se specifikationer i TV-databasen.

LG GX OLED - priser & forhandlere




Flere nyheder

Filmtjenester online

Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb - opdateret

11 Jul 2020 | Flatpanels |
4K-databasen

Flatpanels introducerer 4K-databasen

10 Jul 2020 | Flatpanels |
Greyhound Apple TV

Apple TV+ giver 'Greyhound' premiere: 'Hjerteskærende', siger Hanks

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Speed film

Filmen er hurtigere færdig på danske streaming-tjenester

10 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Samsung HW-Q960T Atmos

Samsungs nye 9.1.4-kanals soundbar har Atmos & DTS:X

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
VVC H.266 codec

VVC (H.266) lover 4K-video i samme kvalitet ved halv båndbredde

09 Jul 2020 | Rasmus Larsen |
Microsoft Xbox Film 4K HDR

Oversigt: Film i 4K HDR på Microsoft Store (Xbox)

09 Jul 2020 | Flatpanels |
Google Play Film 4K HDR

Oversigt: Film i 4K HDR på Google Play Film

09 Jul 2020 | Flatpanels |