Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTV skal nu klare interaktivt indhold for at få Netflix's velsignelse - FlatpanelsDK

TV skal nu klare interaktivt indhold for at få Netflix's velsignelse

21 May 2020 | Rasmus Larsen |

Selskabet har justeret på kriterierne for 'Netflix Recommended TV', så de nu omfatter en evaluering af, hvorvidt en TV-skærm understøtter interaktivt indhold som tiltænkt.

TV anbefalet af Netflix

Netflix introducerede i 2015 et certificeringsprogram for TV-skærme med det formål at skubbe branchen fremad, og i 2019 indførte man et 'always fresh' kriterium, hvilket indebærer, at "når TV'et sover, så er Netflix stadig vågen". I 2020 har Netflix igen justeret kriterierne, så support af interaktivt indhold indgår i evalueringen af et TV. - "For første gang har vi tilføjet nye kriterier, der afgører, om et TV giver en overlegen oplevelse med interaktivt indhold. Interaktive serier og film åbner for et helt nyt niveau af indlevelse - hvilket giver vores medlemmer mulighed for at engagere sig og vælge den retning, som historien skal tage. Og når det handler om at foretage et valg og se, hvad der sker derefter, er hastighed altafgørende," sagde Brady Gunderson, Product Management, Netflix. Netflix har på nuværende tidspunkt følgende interaktive serier og film:
  • Puss in Book: Trapped in an Epic Tale
  • Buddy Thunderstruck: The Maybe Pile
  • Stretch Armstrong: The Breakout
  • Minecraft: Story Mode
  • Black Mirror: Bandersnatch
  • Bear Grylls' You vs. Wild
  • Captain Underpants Epic Choice-O-Rama
  • Carmen Sandiego: To Steal or Not to Steal
  • Unbreakable Kimmy Schmidt: Kimmy vs. the Reverend

    Netflix Recommended TV

    For at få 'Netflix Recommended' stemplet skal et TV opfylde mindst 5 ud af 7 kriterier på denne liste. Netflix siger, at de tester alle TV med Netflix app'en. Listen af enheder, som ikke understøtter interaktivt indhold fra Netflix omfatter pt. Apple TV, Chromecast, Windows PC og tablet med Netflix-app, Tesla-touchskærme og browsere der bruger Silverlight. På nuværende tidspunkt anbefaler Netflix 2020 TV fra Panasonic, Samsung og Sony. Listen kan blive udbygget senere på året i takt med, at der testes flere TV.

    2020 Netflix Recommended TV

    Panasonic HX750 / HX800 / HX810 / HX820 / HX830 / HX850 / HX880 / HX900 / HX940 / HX970 serier Samsung QLED 8K / QLED 4K / Lifestyle TV
Q950TS | Q900TS | Q800T | Q90T | Q80T | Q70T | The Frame | The Serif Sony BRAVIA X80H (XH80) / XH81 / X95H (XH95) / Z8H (ZH8) / Z9H serier samt A8H (A8) / A9S (A9) serier
    Flatpanels
    - Kilde: Netflix



  • Flere nyheder

    Interview med B&O designer: Kan vore TV blive større, tyndere? – del 2

    11 Jun 2021 |

    Panasonic lancerer UB9000 mk2 UHD Blu-ray-afspiller

    11 Jun 2021 |

    Microsoft: Xbox app på vej til Smart TV – ingen konsol påkrævet

    10 Jun 2021 |

    Fodbold-EM: Kampprogram (med 4K)

    10 Jun 2021 |

    Bang & Olufsen lancerer større BeoVision Contour OLED TV

    10 Jun 2021 |

    Brancheforening: Regningen for lovændring ender hos streaming-kunderne

    10 Jun 2021 |