Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBiograffilmen 'Greyhound' med Tom Hanks rykker til Apple TV+ - FlatpanelsDK

Biograffilmen 'Greyhound' med Tom Hanks rykker til Apple TV+

20 May 2020 | Rasmus Larsen |

Sony Pictures havde planlagt stor biografpremiere, men med lukkede biografer verden over får Greyhound, som Tom Hanks har skrevet og medvirker i, premiere på Apple TV+ i stedet.

Anden Verdenskrig-drama

Coronavirus-pandemien har vendt op og ned på Hollywood. Universal var første studie, der udsendte en stor filmsatsning, Trolls World Tour, som 'premium VOD'. Warner Bros fulgte efter i sidste uge med Scoob!, om end ingen af de to har fået premiere i Danmark. Disney har droppet biografpremierer til Hamilton og Artemis Fowl, der begge rykker til Disney+. Sony Pictures har nu solgt en af sine største filmsatsninger i år til Apple. Anden Verdenskrig-dramaet Greyhound, som Tom Hanks har skrevet og medvirker i, skulle have haft biografpremiere i midten af juni, men den aktuelle coronavirus-situation har tvunget filmstudiet til at søge alternativer. Læs også: Tema: Biografer vs. streaming Mediet Deadline var først med nyheden, som de kaldte "a real shocker". Sony Pictures har sidenhen bekræftet det. - "The only thing more dangerous than the front lines was the fight to get there. Screenplay by Tom Hanks inspired by actual events, Greyhound is coming soon to Apple TV+," sagde Sony Pictures.

Apples største film-investering

Apple har ifølge CNBC betalt 70 mio. dollars for 15 års streaming-rettigheder. Det vil i så fald gøre det til Apples største film-investering hidtil og det er et klart signal om, at selskabet er klar til at investere store summer i sin nye streamingtjeneste. Det er første gang, at en Tom Hanks-film skipper biografen. - "This is also the first time that Hanks, one of Hollywood’s biggest stars, has foregone the big screen and is going straight to streaming – a decision that the star himself had to approve before Sony and Apple made the deal, according to these people," skriver CNBC. Læs også: Hvad er Apple TV+? Indhold, teknik & plusset forklaret Bloomberg skrev i går, at Apple "køber ældre film og serier til sin TV+ streamingtjeneste med mål om at opbygge et indholdskatalog, der bedre kan måle sig med de enorme kataloger på Netflix, Hulu og Disney+". Mediet mener også at vide, at Apple TV+ per februar 2020 havde 10 mio. abonnenter - langt færre end Netflix og Disney+. Greyhound får snart premiere på Apple TV+. - Kilde: Sony Pictures, Deadline, CNBC, Bloomberg



Flere nyheder

AirPlay i TV

AirPlay 2 & HomeKit i streaming-bokse fra andre producenter

29 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Oppo TV

Oppo vil ind på TV-markedet

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Apple TV

Apple TV app rygtes på vej til Xbox

28 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Chromecast med Google TV

'Chromecast med Google TV' lækket i sin fulde form

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
PS5 mediefjernbetjening

PlayStation 5 vil have Disney+, Netflix, Spotify & YouTube apps

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Amazon Luna spil-streaming

Amazon udfordrer Google Stadia med Luna spil-streaming

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
TV 2 Play hos 3

Teleselskabet 3 fletter TV 2 Play ind i mobilpakken

25 Sep 2020 | Rasmus Larsen |
Streamingkrigen

Q&A: Udsigten for streaming-markedet i 2021

24 Sep 2020 | Per Fanefjord Laursen |