Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonYouTube streamer nu 8K-video på 8K TV med AV1-support - FlatpanelsDK

YouTube streamer nu 8K-video på 8K TV med AV1-support

08 May 2020 | Rasmus Larsen |

8K TV med understøttelse af det nye AV1-videoformat kan nu streame YouTube i op til 8K-opløsning. Android TV vil komme med på vognen senere på året.

YouTube 8K på 8K TV

YouTube har ikke kun trykket play på AV1-streaming til TV. Tjenesten er også begyndt at streame i 8K via AV1. Det betyder, at du kan nyde YouTubes 8K-videoer på kompatible 8K TV. LG og Samsungs 2020 8K-modeller er de første TV, som har indbygget AV1-dekodning i hardware. Nedenfor ses YouTube 8K (med 60 billeder per sekund) streamet til et LG 2020 8K LCD TV (NANO95). I går meldte TCL desuden ud, at deres første 8K TV ligeledes vil kunne håndtere YouTube 8K via AV1, men at der kræves en opdatering til Android 10. Denne opdatering forventes klar senere på året. Philips har fortalt Flatpanels, at man ligeledes vil støtte op om AV1.

YouTube 8K

Videoen fremvist her er 'Bulgaria 8K'-demoen fra Jacob og Katie Schwarz, som også har gjort andre demo-videoer frit tilgængelige.

YouTube 8K

Hvad er AV1? Det er det nye licensfrie video-format og codec udviklet af Alliance for Open Media, der tæller sværvægtere som Amazon, Apple, Facebook, Intel, Netflix, LG, Microsoft, Netflix og Samsung. AV1 kan potentielt udbrede 4K HDR til langt flere enheder og streamingtjenester. På CES-messen i januar bekræftede YouTube, at AV1-support er påkrævet for at streame 8K-video til 8K TV til trods for, at 8K-videoer kan streames via PC-browsere i andre videoformater. YouTube er den første store aktør, der tilbyder 8K-video på 8K TV. Der er på platformen en god portion demo-materiale og brugerskabt materiale i den høje opløsning. Amazon, Netflix og andre førende streamingtjenester har ikke udmeldt planer om at tilbyde indhold i 8K. - tak for tip & billeder, Thomas!



Flere nyheder

Seks søjler under UHD

De seks søjler under Ultra HD

23 Oct 2020 | Yoeri Geutskens |
Apple TV

Apple TV+ & iTunes-filmkataloget kommer til PS5, PS4

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Power kalibrering

Power udvider på TV-kalibrering

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Disney GroupWatch

Opdateret: Disney+ udruller GroupWatch til at streame sammen, hver for sig

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Quibi

Quibi, streaming-tjenesten til mobil, lukker efter kun et halvt år

22 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Oiii

TV 2 Play lancerer 'Oiii' børneunivers & tv-kanal til december

21 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Disney LG Display

Disney vil udstyre flere af sine filmstudier med LG OLED-skærme

21 Oct 2020 | Rasmus Larsen |
Oppo TV

Oppo's første 4K TV har 8K-support, 1 sekunds opstartstid

20 Oct 2020 | Rasmus Larsen |