Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason'De forbandede år' er første danske film i 4K HDR - FlatpanelsDK

'De forbandede år' er første danske film i 4K HDR

04 May 2020 | Rasmus Larsen |

Dagens hjemmeudgivelse af biograffilmen De forbandede år er den første danske film i 4K HDR-kvalitet. Kun én filmtjeneste tilbyder filmen i den højere kvalitet.

Første i 4K HDR

Netflix var blandt de første med 4K plus HDR, altså udvidet lys- og farvedynamik. Det skete i 2016, hvor også UHD Blu-ray blev søsat. Apple iTunes fulgte efter i 2017 og har i dag det mest omfattende katalog af film i 4K HDR. I dag er De forbandede år blevet den første danske film i 4K HDR. Symptomatisk for 4K-segmentet er det dog ikke de danske filmtjenester, som er fremme i skoene. Det er igen Apple TV (iTunes), der markerer sig som bannerfører for den højere billedkvalitet. Læs også: Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb

De forbandede år i 4K HDR 'De forbandede år' i 4K HDR på Apple TV (iTunes)

De forbandede år havde biografpremiere i Danmark den 9. januar 2020. Ingen danske biografer kan på nuværende tidspunkt fremvise film i HDR (High Dynamic Range). Der er heller ikke annonceret planer om at udgive filmen på UHD Blu-ray. Læs også: HDR i biografen kan kræve opgør med traditioner Filmen er instrueret af Anders Refn og har bl.a. Jesper Christensen og Bodil Jørgensen på rollelisten. Den distribueres af Scanbox. - "De forbandede år sætter fokus på samarbejdspolitikken i Danmark i besættelsestiden under 2. Verdenskrig og skildrer krigens nådesløse greb om en dansk familie i de første år af besættelsen (1940-43), hvor samarbejdspolitikken eksisterede," lyder beskrivelsen af filmen. Før De forbandede år markerede Underverden sig som den første danske udgivelse på UHD Blu-ray (uden HDR), mens Flaskepost fra P og Alle for tre blev de første 4K-film på iTunes. Sidenhen er Journal 64 samt syv Lars von Trier-film udgivet i 4K.

Filmtjenester

Apple TV (iTunes)BlockbusterGoogle Play FilmRakutenViaplay
De forbandede år
(købspris)
139 kr.
4K HDR10
139 kr.109 kr.139 kr.149 kr.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |