Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonUniversal opruster på film-udlejning i hjemmet under biograflukning - FlatpanelsDK

Universal opruster på film-udlejning i hjemmet under biograflukning

21 Apr 2020 | Rasmus Larsen |

NBCUniversal styrker sin afdeling for hjemmeunderholdning gennem opkøb af en af de største filmtjenester i USA. Det sker mens biografer verden over er tvunget til at holde lukket.

Opkøb af Vudu

Filmstudier er hårdt ramt af coronakrisen og NBCUniversal har gjort sig bemærket ved at frigive biograffilm som The Hunt, The Invisible Man og Emma til streaming. I visse regioner er den 100 mio. dollars dyre Trolls World Tour ligeledes frigivet. Nu opruster NBCUniversal, som omfatter Universal Pictures, på hjemmefronten ved at opkøbe filmtjenesten Vudu, hvor seere køber og lejer film enkeltvis. Vudu konkurrerer direkte med bl.a. Apple TV (iTunes) og Google Play Movies. NBCUniversal ejer i forvejen FandangoNow, som er en lignende filmtjeneste. - "We have some exciting news to share with you! Vudu has entered into an agreement to be acquired by Fandango, the ultimate digital network for all things movies & TV," lød det fra Vudu i en meddelelse.

Trolls World Tour

Direkte vej til seerne

Opkøbet får i første omgang ikke direkte konsekvens for danske filmelskere idet hverken Vudu eller FandangoNow findes på vores kanter. Opkøbet vidner dog om en oprustning på hjemmeunderholdning i en tid, hvor biografer er tvunget til at holde lukket og hvor der er stor usikkerhed om, hvordan biografsektoren udvikler sig fremadrettet. Opkøbet puster samtidig liv i den tilbagevendende diskussion om, hvad der sker med ens digitale købefilm, når en filmbutik lukker eller bliver opkøbt. Selskabet siger i den forbindelse, at "all the movies and TV shows you own on Vudu will still be there". Med opkøbet får Universal samtidig en mere direkte vej ud til filmelskere. Det sker i en periode, hvor digital teknologi åbner nye distributionsveje for studierne. I retssagen United States v. Paramount Pictures fra 1948 faldt der en afgørelse, som i praksis betød, at filmstudier ikke kunne eje og styre biografer selv. Hvad der konkret skal ske med Vudu fremover vil NBCUniversal kommentere på, når opkøbet er blevet godkendt af myndighederne. - Kilde: Vudu

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Rygte: PS5 Pro bliver tre gange så kraftig som PS5

18 Mar 2024 |

Første danske streaming-apps bekræftet til FireTV

18 Mar 2024 |

DRs nye tv-arkiv 'Gensyn' åbner i dag på DRTV

15 Mar 2024 |

Ny Beoconnect Core forbinder gamle B&O højttalere til ethvert TV

15 Mar 2024 |

TCL's næste flagskib forventes at have 14000 miniLED zoner, 6500 nits

13 Mar 2024 |