Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason20th Century (Fox) dropper tilsyneladende HDR10+ for at satse på Dolby Vision - FlatpanelsDK

20th Century (Fox) dropper tilsyneladende HDR10+ for at satse på Dolby Vision

20 Apr 2020 | Rasmus Larsen |

20th Century Fox (nu 20th Century Studios), et stiftende medlem af HDR10+ alliancen, er tilsyneladende ved at droppe HDR10+ for i stedet at satse på Dolby Vision. Det sker efter Disney har opkøbt studiet.

Dårligt nyt for HDR10+

I 2017 dannede 20th Century Fox, Samsung og Panasonic HDR10+ alliancen som en front mod Dolbys HDR-format, Dolby Vision, som alle andre store Hollywood-studier bakkede op om. De to formater kaldes 'premium HDR'; skridtet op fra det universelt understøttede grundformat HDR10. I 2018 skiftede Panasonic standpunkt ved at introducere første UHD Blu-ray-afspiller med både HDR10+ og Dolby Vision. Den blev efterfulgt af de første TV med både HDR10+ og Dolby Vision i 2019. I 2019 frigav 20th Century Fox sin første film i Dolby Vision (foruden HDR10+), Alita Battle Angel, men mange betragtede det som en undtagelse på baggrund af producent James Camerons ønsker. Nu hvor Disney har taget fuld kontrol over det ikoniske filmstudie, og ændret navnet fra 20th Century Fox til 20th Century Studios, har man tilsyneladende valgt at droppe HDR10+ og i stedet satse på Dolby Vision til nye udgivelser. Her er de seneste udviklinger:
  • Ad Astra - en film fra 20th Century Fox - blev frigivet i slutningen af 2019 (i USA) i 4K Dolby Vision og Atmos.
  • Spies in Disguise - en film fra 20th Century Fox Animation - blev frigivet i midten af marts 2020 (i USA) i 4K Dolby Vision og Atmos.
  • Ford v Ferrari - en film fra 20th Century Fox - blev frigivet i februar 2020 (i USA) i 4K Dolby Vision og Atmos.
  • Underwater - sidste film under 20th Century Fox - blev frigivet i denne uge (i USA) i 4K Dolby Vision.
  • The Call of the Wild - første film under 20th Century Studios - blev frigivet før tid pga. coronavirus i 4K Dolby Vision og Atmos.
  • Downhill - første film under Searchlight Pictures (tidligere Fox Searchlight Pictures) - blev frigivet før tid pga. coronavirus i 4K Dolby Vision.
  • Wendy - endnu en film fra Searchlight Pictures - blev frigivet denne uge (i USA) i 4K Dolby Vision og Atmos.
Alle eksempler ovenfor er baseret på den udgivelsen online. Kun nogle få af disse titler er udgivet på UHD Blu-ray, og i alle tilfælde i HDR10 – ikke HDR10+. Læs også: Liste: Film i 4K HDR & Dolby Atmos på Apple TV (iTunes)

Call of the Wild in 4K Dolby Vision and Atmos 'The Call of the Wild' i 4K Dolby Vision og Atmos på Apple TV (iTunes)

Er HDR10+ stadig relevant?

Det kommer næppe som en overraskelse idet Disney længe har støttet op om Dolby Vision+Atmos initiativet og umiddelbart efter overtagelse af 21st Century Fox fyrerede flere nøglepersoner hos Fox, herunder chefer som har været ansvarlige for Fox's beslutning om at droppe Dolby Vision til fordel for HDR10+. Ikke desto mindre er det dårligt nyt for HDR10+ som format. Kun Samsung holder eksklusivt fast i HDR10+. Disney kommenterer generelt ikke på beslutninger af denne karakter, men seneste udvikling på markedet taler vel nok for sig selv. Der har omvendt været lanceringer for nylig, som synes at styrke HDR10+. Warner Bros og Universal har frigivet deres første UHD Blu-ray skiver i HDR10+ (foruden Dolby Vision), mens Google Play planlægger at tilbyde 4K-film i HDR10+ senere på året. Begge filmstudier frigiver imidlertid stadig størstedelen af deres film i Dolby Vision, mens Google på rygteplan pusler med Dolby Vision.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

SkyShowtime er i dag blevet både billigere og dyrere

23 Apr 2024 |

Meta åbner Horizon OS for andre headset-producenter

23 Apr 2024 |

Viaplay: Reklamepakke og ny indsats mod kontodeling til sommer

23 Apr 2024 |

Apple tæt på globale rettigheder til FIFAs nye fodbold-VM for klubber

23 Apr 2024 |

Sportsanalytiker: Usikkert om Europa League gør en forskel for Disney+

22 Apr 2024 |

Ny type OLED går i masseproduktion i december 2024

22 Apr 2024 |