Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonGuide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb - FlatpanelsDK

Guide: Bedste tjenester til filmleje & filmkøb

08 Apr 2020 | Flatpanels |

Hvor lejer eller køber man de seneste Hollywood-film? Flatpanels har kigget nærmere på filmkatalog, billed/lydkvalitet, apps og rettighedsjura mv. på Apple TV (iTunes), Blockbuster, Google Play, Rakuten og Viaplay.

Markedet for filmleje & køb

Vi publicerede første gang denne guide i 2017. Siden da har markedet rykket sig. Mens salget af Blu-ray-skiver har ligget nogenlunde stabilt, fortsætter DVD ned. Salget af UHD Blu-ray-afspillere er nu nedadgående og salget af UHD Blu-ray-film i Danmark nåede kun 18.000 skiver i 2018. I mellemtiden har omsætningen fra onlinetjenester - dem som vi kigger på i denne guide - for første gang overhalet DVD/Blu-ray i Danmark. Hvad angår filmtjenesterne, så er Plejmo og Flixster i den mellemliggende periode lukket. Plejmo overførte brugernes købefilm til Blockbuster, men Flixster overførte købefilm til Google Play Film. Der er også sket tekniske fremskridt, om end ikke over en bred kam. Foruden 4K og Dolby Vision, sælger Apple nu film i Dolby Atmos. Blockbuster og Viaplay lovede 4K, HDR og/eller Dolby Atmos på vej i 2017, men der er intet sket. Det er for slapt! Rakuten tilbyder en del film i 4K HDR og Google Play Film tilbyder efter flere års ventetid nogle ganske få titler i 4K HDR. Hvordan film udgives er der derimod ikke blevet rykket markant på. Netflix producerer stadigt større filmsatsninger til abonnementspakken, men for andre Hollywood-studier gælder det fortsat, at nye film sendes gennem udgivelsesvinduerne, hvor biografer har eksklusivitet i 3-6 måneder. Det forløber sådan her:
Biograf -> køb -> leje -> abonnementstjenester
I denne guide kigger vi på de tjenester, som ligger i køb- og lejevinduet. Det vil konkret sige Apple TV (iTunes), Blockbuster, Google Play, Rakuten og Viaplay (filmbutikken). Søger du i stedet information om Netflix, HBO, Disney+, TV2 Play og de andre så følg linket herunder. Læs også: Den store streamingguide Den ekstraordinære situation, som vi befinder os i netop nu, hvor udbruddet af coronavirus har lukket biografer verden over, kan dog potentielt forskubbe balancen. I disse uger ser vi, hvordan studier frigiver biograffilm som 'premium video-on-demand' titler, typisk til højere priser. Fortsætter det når biograferne genåbner? Og i hvilken stand genåbner biograferne i? Der er i USA snak om konkurser, herunder til verdens største biografkæde AMC Entertainment.

Apple TV

Filmkatalog

Hollywoods ’Big Six’ repræsenterede de seks toneangivende filmstudier. Sådan var det i 2017, da vi publicerede denne guide. I mellemtiden har Disney opslugt 20th Century Fox, mens Apple og Netflix øger satsningen på produktion af spillefilm. Disney er i gang med at lancere abonnementstjenesten Disney+, men indtil videre udgives store filmtitler fra Disney stadig i biografen først. Apple TV (iTunes) har per april 2020 det største filmkatalog, med Blockbuster på andenpladsen. Blockbusters katalog dækker dog også over tv-serier, hvilket konkurrenter i Danmark generelt ikke tilbyder.

Tjenester til filmkøb/filmleje

Apple TV (iTunes)BlockbusterGoogle PlayRakutenViaplay
Filmkatalog>12.000>10.000>8.000>2.500>2.500
Køb / lejeBeggeBeggeBeggeBeggeBegge
Lejeperiode30 dage fra udlejning,
48 timer fra afspilning
30 dage fra udlejning,
48 timer fra afspilning
30 dage fra udlejning,
48 timer fra afspilning
48 timer fra udlejning48 timer fra udlejning
Premierefilm
(leje)
39-49 kr.39-49 kr.39-49 kr.39-49 kr.39-49 kr.
Premierefilm
(køb)
99-169 kr.149-169 kr.149-189 kr.149-169 kr.139-169 kr.
RabatordningLøbendeKlippekort (3 film 129 kr.)LøbendeLøbende'Deal of the week'
Der er forskel på udvalg og til tider prisniveau
Vi udvalgte 12 film fra forskellige Hollywood- og danske studier. De fleste er relativt nye, men der er også et par katalogtitler på listen. Vi slog de 12 film op i kataloget hos de fem respektive tjenester for at danne overblik over priser samt billed- og lydkvalitet. Tabellen er et øjebliksbillede, men øvelsen viser, at der er forskel på udvalg og prisniveau. Det er ikke altid, at film kan både købes og lejes (de frigives typisk først til leje efter køb). Forudbestilling af visse film mangler hos flere tjenester. Øvelsen viser også, at informationsniveauet hos Blockbuster, Rakuten og Viaplay er kritisabelt. Der mangler simpelthen information om billed- og lydkvalitet - mangelfuld varedeklaration. Klik på de tre faner i tabellen.

Billed- og lydkvalitet

Da vi publicerede guiden første gang i 2017 havde Apple samme år - som den eneste filmtjeneste - lanceret 4K HDR. I den mellemliggende periode er Apple også begyndt at sælge og udleje film i Dolby Atmos. Rakuten har meldt sig på markedet med 4K HDR (men ikke Atmos), mens Google Play Film er begyndt at tilbyde en lille håndfuld titler i 4K HDR. Man må dog spejde langt efter den gode billed- og lydkvalitet hos Blockbuster og Viaplay, selvom Blockbuster siden 2017 dog har hævet billedkvaliteten fra 720p til 1080p. Det er til trods for, at prisniveauet ofte er det samme eller højere end hod Apple og Rakuten, der begge tilbyder 4K HDR. I 2017 lovede både Blockbuster og Viaplay film i 4K HDR på vej, men der er absolut intet sket. Det er for slapt!
Blockbuster og Viaplay tilbyder stadig ikke 4K HDR eller Dolby Atmos
To andre vigtige parametre, som afgør billed- og lydkvalitet, er bitrate og komprimeringsformat. I forummet måler brugere og Flatpanels i fællesskab på billed- og lydkvalitet på diverse streamingtjenester. I skrivende stund er Apple TV (iTunes) i front. Bitraten er endnu ikke på niveau med en UHD Blu-ray-skive - bitraten hos Apple TV overgår dog normal Blu-ray - men hvis du stadig har til gode at se streamingkvaliteten i 4K HDR fra Apple TV (iTunes), så anbefaler vi, at du giver det en chance. Den bedste streamingkvalitet fra filmtjenester er efterhånden tæt på, hvad man kan få på UHD Blu-ray. Dertil kommer, at mange film kun tilbydes i det bedre Dolby Vision HDR-format online. Læs også: Liste: Film i 4K HDR og Dolby Atmos på Apple TV (iTunes) Et andet relevant forhold i sammenligningen mellem filmskiver og onlinekøb er, at flere onlinetjenester automatisk og uden omkostninger opgraderer dine købefilm til 4K HDR og Dolby Atmos. Det gør Apple TV (iTunes) i Danmark. Google Play gør det i USA, men endnu ikke i Danmark. Blockbuster har lovet at følge samme eksempel, mens Viaplay ikke har kommenteret på planerne. Omvendt har man ikke mulighed for at sælge eller udlåne sine digitale købefilm (ud over til familiemedlemmer via familiedeling). Hollywood vil senere i 2020 lancere mulighed for at udlåne digitale film til venner og bekendte, men muligheden vil til at starte med være forbeholdt USA. Mere om det såkaldte Movies Anywhere-intiativ fra Hollywood i USA fremgår af afsnittet 'Rettigheder & jura'.

Billed- og lydkvalitet

Apple TV (iTunes)BlockbusterGoogle PlayRakutenViaplay
Billedkvalitet
(op til)
4K Dolby Vision1080p4K HDR104K Dolby Vision1080p
Lydkvalitet
(op til)
Dolby AtmosStereo5.1 DDDolby Atmos5.1 DD
Gratis billed/lyd opgraderingJaLovetNejNejNej

Apple TV

Platforme & apps

Køber man film online skal man gøre sig tanker om tilgængelighed på diverse mobil- og TV-platforme. Streaming giver fleksibilitet, men der er samtidig magtkampe som forhindrer, at film kan streames på visse platforme. Der kan også være forskel på billed- og lydkvalitet imellem de forskellige TV-platforme. Den højeste kvalitet sikres ikke automatisk. Det fremgår herunder på hvilke TV-platforme de fem filmtjenester findes. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at film ikke sælges og udlejes på alle platforme. Blockbuster sælger og udlejer eksempelvis ikke film direkte fra app'en til tvOS (Apple TV-boksen). Kun film som man allerede har lejet eller købt kan streames. Det handler om penge, nærmere bestemt fordeling af omsætningen. Vores anbefaling er fortsat, at man satser på en ekstern enhed som Chromcast Ultra, Apple TV 4K eller Nvidia Shield. I modsætning til de fleste Smart TV så opdateres TV-platformen i disse enheder løbende.
Viaplay
Google Play Film
Blockbuster
Apple TV app (iTunes)
Rakuten TV
Apple TV app iTunes2- Videokvalitet
- Lydkvalitet
4K DVAtmos
4K HDR5.1
4K DV5.1
Blockbuster2- Videokvalitet
- Lydkvalitet
1080p2.0
1080p2.0
1080p2.0
1080p2.0
1080p2.0
1080p2.0
Rakuten TV2- Videokvalitet
- Lydkvalitet
???
???
4K HDR5.1
4K DVAtmos
Viaplay2- Videokvalitet
- Lydkvalitet
1080p2.0
1080p5.1
1080p5.1
1080p5.1
1080p5.1
1080p5.1
1080p5.1
Google Play Film2- Videokvalitet
- Lydkvalitet
4K HDR5.1
1080p2.0
4K HDR5.1
4K HDR5.1
klik på plusset for at få information om tjenestens billed/lydkvalitet på TV-platformene. angiver, at tjenesten findes som app til platformen. angiver, at tjenesten kan sendes til skærmen via Airplay (se hvilke TV her) eller Chromecast
Android TV tvOS Firefox Tizen webOS PS4 Xbox

Diverse (sprog, download, ekstramateriale mm.)

Alle de små detaljer kan i sidste ende blive afgørende for om man foretrækker en tjeneste frem for en anden. Vi har forsøgt at afdække nogle af de mest relevante punkter, men du må selv ind og vurdere, hvad du synes om brugerfladen i filmsektionerne. De fleste tjenester tilbyder både dansk og engelsk sprog på familiefilm. Hos Google skal man dog vælge før man køber, da der tilbydes to versioner (angivet som ’eller’ i tabellen). Hos de andre kan du vælge lydspor, når filmen spiller. Alle filmbutikker tilbyder undertekster. Samtlige tjenester tilbyder en download-funktion, men kun Apple tilbyder download til en PC-harddisk via iTunes.

Extras på Apple TV iTunes

Kun Apple TV (iTunes) tilbyder ekstraindhold
Kun Apple TV (iTunes) tilbyder ekstraindhold, altså fraklip, interviews og lignende fra Hollywood-studierne. Apple kalder det ’Extras’ og når der findes nye ’Extras’, får du dem kvit og frit i dit filmkatalog. Kun Apple og Google tilbyder såkaldt familiedeling. Du kan naturligvis låne dit login til Blockbuster til din datter, men så kan hun potentielt købe på dit kort/kredit. Hos Apple og Google fungerer det på den måde, at man laver en administrator for familien, hvorefter enheder til husets yngste medlemmer opsættes til ikke at kunne bruge penge uden administratorens accept. Alt købt indhold, inklusiv apps, spil, musik og film, kan hentes af alle medlemmer i familien, på alle enheder.

Andre funktioner

Apple TV (iTunes)BlockbusterGoogle PlayRakutenViaplay
Sprog på filmDansk + engelskDansk + engelskDansk eller engelskDansk + engelskDansk + engelsk
UnderteksterDanskeDanskeDanskeDanskeDanske
EkstraindholdJaNejNejNejNej
Download til mobilJaJaJaJaJa
Download til PCJaNejNejNejNej
Adgang i EUJaJaJaJaJa
Adgang udenfor EUJaNejJa?Nej
FamiliedelingJaNejJaNejNej

Rettigheder & jura

Filmbutikker er distributører, ligesom fysiske butikker er det. Når distributøren mister rettigheden til at sælge en film, må de ikke længere sælge den. En DVD/Blu-ray kan naturligvis ikke trækkes tilbage, men teknisk kan en filmbutik på nettet gøre det. Om de gør det, er naturligvis en anden sag, men det er vigtigt at forstå, at du ikke ejer en film, når du køber den, men udelukkende køber brugsretten på det pågældende format (videobånd, skive, online osv.). Forbrugere har sidenhen selv tiltvunget sig adgang til lovligt at optage eller kopiere tv/film fra et bånd/skive ned på eksempelvis en harddisk, simpelthen bare ved at gøre det i tilpas stort omfang, hvilket satte lobbyafdelingen i branchen på overarbejde. Det har udmundet sig i den såkaldte blankmedieafgift, som skal kompensere branchen for, at danskere har kopieret film lovligt fra et eller andet format over på et 'blankmedie'. Indtægterne fra blankemedieordningen er svindende, hvorfor en model, hvor der opkræves afgift på bl.a. smartphones, tablet, og medieafspillere er på bordet. Den nu lukkede tjeneste Plejmo tog i sine vilkår konkret forbehold for, at digitale købefilm kunne trækkes tilbage. Efter Flatpanels tog sagen op blev vilkårene ændret. Vi fik aldrig "testet" situationen idet Plejmo lukkede få år efter og dengang valgte at indgå en aftale med Blockbuster om, at kundernes købefilm blev overført. Der er endnu ikke eksempler på en konkurs hos en filmtjeneste, som har ført til, at kunderne har mistet biblioteket af købefilm. De film, som eksempelvis er forsvundet fra iTunes' salgskatalog, kan fortsat tilgås i kundernes biblioteker. Der var i 2018 en meget omtalt sag om forsvundne film hos iTunes, men det viste sig at være forbundet med en konvertering af en konto fra Australien til Canada. Ikke desto mindre mener vi, at det vil være sundt at overveje fremtidsperspektiverne i en given tjeneste før man begynder at binde sine filmkøb til denne. Forventer man at dette selskab og den pågældende tjeneste stadig findes om 5, 10 eller 15 år? Hvordan er selskabets historik for at holde tjenester kørende? Du kan se, hvad der fremgår af de fem filmbutikkers vilkår i den første fold-ud-menu herunder. I den anden fold-ud-menu kan du se, hvad tre af de fem filmbutikker har svaret på spørgsmålet om hhv. ophør af rettighed og det ekstreme tilfælde, at filmbutikken går konkurs / lukker.

I USA har man længe haft ’redeem codes’, som er digitale koder på filmskiver, der kan indløses hos onlinetjenester, så man også kan tilgå filmen online. Der blev i USA senere lanceret UltraViolet, som sidenhen er afløst af Movies Anywhere. Det er et såkaldt ’digital movie locker’, der virker på tværs af de fleste store Hollywood-studier samt de fleste store filmbutikker (Amazon, Apple TV (iTunes), Microsoft (og Xbox), FandangoNow, Google Play og Vudu). Konceptet indebærer, at uanset hvilken film (fra studierne og filmbutikkerne), du køber, ryger den automatisk over i Movies Anywhere, der er en digital filmhylde som samler film på tværs af tjenester. Ikke nok med det, så flyder film også tilbage på hver tjeneste. Det vil altså sige, at såfremt du køber en Harry Potter-film hos Google, så flyder den gratis og automatisk til Movies Anywhere og videre til f.eks. Amazon, iTunes og Vudu. Du kan se, hvordan det fungerer i videoen herunder. I fold-ud-menuen kan du se, hvad de to nordiske filmbutikker (Apple og Google støtter allerede op) siger til spørgsmålet om, hvorvidt et tilsvarende initiativ er på vej til danskerne.


Slutord

Køb og leje af film online er anderledes end f.eks. Netflix, hvor man på baggrund af løbende abonnementsbetaling har adgang til et udefineret katalog af film, tv-serier og andre titler. På tjenester som Apple TV (iTunes), Blockbuster, Google Play, Rakuten og Viaplay (filmbutikken) køber eller lejer man i stedet film enkeltvis, typisk efter de har været vist i biografen. Disse filmtjenester er at sammenligne med DVD / Blu-ray, mens tjenester som Netflix er at sammenligne med tv-pakker. Der er forskellige typer koncepter. Særligt når man køber film online skal man være opmærksom på visse forhold. Foruden prisen så gælder forhold som billedkvalitet, lydkvalitet, tilgængelighed på forskellige TV-platforme, mulighed for opgradering af filmens kvalitet samt tjenestens juridiske vilkår. Er man helt ny på området så skal man muligvis også investere i nyt udstyr. Vi anbefaler til formålet særskilte mediebokse såsom Apple TV og Nvidia Shield fremfor Smart TV, bl.a. fordi førstenævnte løsninger løbende opdateres, men også fordi udvalget af apps og indhold er større.
Apple TV opgraderer løbende billed- og lydkvaliteten på dine købefilm.

Blockbuster lover at gøre det samme.
Når vi køber film online, er rettighedsspørgsmålet mere relevant end da vi alle købte skiver. Lukker tjenesten, så kan man komme i vanskeligheder, så tillid er vigtigt. Kun Apple og Google tillader, at man deler film på tværs af konti vha. familiedeling og kun Apple tilbyder "permanent" download af film til harddisk. Danskerne må stadig kigge langt efter ’redeem codes’ og et ’digital locker’ såsom Movies Anywhere. Danske filmelskere står væsentligt svagere på forbrugerrettighedssiden end filmelskere i USA og det skal branchen i fællesskab løse hurtigst muligt. Omvendt får man på nogle af de digitale tjenester løbende opgraderet sine film til 4K HDR og Dolby Atmos. Indtil videre på Apple TV (iTunes). Vores opgørelser her i guiden belyser desuden andre relevante forhold. Hvad angår pris, så kan der være forskelle i niveauet (særligt i tilbudsperioder), samtidig med, at billed- og lydkvalitet er vidt forskellig. Hvad angår filmkatalogerne, så vokser de løbende, men informationsniveauet hos særligt de nordiske tjenester er kritisabelt. Siden vores lignende opgørelse i 2017 så er forskellen mellem onlinetjenester og UHD Blu-ray skrumpet på baggrund af særligt et løft på lydsiden - dog kun på Apple TV (iTunes). Det er stadig kun Apple TV (iTunes) som tilbyder ekstraindhold ligesom det kendes fra filmskiver. I skrivende stund befinder vi os midt i en nedlukning af samfundet pga. udbruddet af coronavirus. Det har fået flere Hollywood-studier til at frigive biograffilm til streaming. Situationen kan på den længere bane potentielt forskyde markedet. Sideløbende er vi vidne til, at den teknologiske magtbalance ændrer sig på markedet. Den klassiske forestilling om, at ny teknologi flyder fra biografen til husets TV-skærme er intakt for lydteknologi, men vaklende for videoteknologi. Der findes endnu ikke en eneste biograf med HDR-fremvisning i Danmark. Det er til trods for, at aktører i Hollywood i disse år nærmest kaster sig over hinanden for at udgive og genudgive film i HDR-formatet. Skal film stadig ses i biografen? Valget er dit.



Flere nyheder

Google Android TV

Googles nye Android TV-enhed, brugerflade lækket

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Sort skærm

Sort skærm? Danmark er overgået til DVB-T2 sendenet

03 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
OLED

LG Display starter produktion på ny, kinesisk OLED TV-fabrik

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |

YouSee: Problemer med app til Smart TV

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Viaplay

Viaplays sportspakke hæves igen til 309 kr/md. fra juli

01 Jun 2020 | Rasmus Larsen |
Philips 2020 TV

Danske priser på Philips 2020 OLED & LCD TV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Sony ZH8 8K

Sonys nye 8K TV starter på 56.000 kroner

29 May 2020 | Rasmus Larsen |
Tidal Dolby Atmos TV

Tidal lancerer Dolby Atmos-musik på Apple TV 4K, Android TV & FireTV

29 May 2020 | Rasmus Larsen |