Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony lancerer første 2020 TV - 4K, Android, AirPlay 2 - FlatpanelsDK

Sony lancerer første 2020 TV - 4K, Android, AirPlay 2

31 Mar 2020 | Rasmus Larsen |

Sony har sendt årets første modelserier i handlen. XH80 og XH81 er Android TV med bl.a. 4K-opløsning og Apple-funktioner som AirPlay 2 og HomeKit.

Sony XH81, XH80 og X70

Sony lægger ud med tre modelserier i mellemklassen. Senere på året lanceres nye high-end LCD-modeller med bl.a. 8K-opløsning samt OLED med 4K-opløsning. XH80 og XH81 er på den tekniske front identiske. Den primære forskel skal findes i design og fodens udformning. XH80 findes også i flere formater på op til 85 tommer. Fælles for begge modelserier er, at der er tale om Android TV, hvilket indebærer, at brugeren kan hente apps og spil fra Google Play-butikken. Chromecast er også indbygget. Skærmene har 4K-opløsning er baseret på LCD-paneler, der er enten kant- eller bagbelyste, afhængigt af størrelsen på skærmen. Læs også: Oversigt: Sony 2020 TV XH80 og XH81 byder desuden på Apples TV-funktioner, der konkret dækker over AirPlay 2 og HomeKit. Førstnævnte gør det muligt at sende video, musik og billeder fra en iOS-enhed trådløst over på skærmen, mens sidstnævnte er Apples platform for det forbundne hjem. Visse funktioner i TV'et vil dermed kunne styres fra en iPhone eller via Siri. Apple TV app'en lanceres til udvalgte Sony TV senere på året.

Sony XH80 og XH81 Sony XH81 (venstre) og Sony XH80 (højre)

Sony X70 er en prisvenlig 4K LCD-model uden Android. Der er dog stadig adgang til nogle få apps via den linux-baserede platform. Du kan se hvilke i vores Sony 2020-oversigt. De nye skærme skal ud og blande sig i mellemklassen på et TV-marked, hvor også Philips og TCL tilbyder Android TV i LCD-skærme. LG og Samsung satser på egne webOS og Tizen systemer i LCD-skærme. Sony oplyser, at XH81, XH80 og X70 er på vej ud i de danske butikker nu. Yderligere information kan ses i tabellen herunder eller i TV-databasen.

Sony 2020 TV - priser & forhandlere




Flere nyheder

Nokia gør comeback som TV-mærke i Danmark

04 Dec 2020 |

Vinderen af LG GX OLED er...

04 Dec 2020 |

Officielt: HBO Max erstatter HBO Nordic i 2021

04 Dec 2020 |

Warner vil streame alle 2021-film samtidig med biograf-premiere i USA

04 Dec 2020 |

Discovery+ erstatter Dplay til januar

03 Dec 2020 |

'Ringenes Herre' klar i 4K HDR & Dolby Atmos i Danmark

02 Dec 2020 |